Find job

Driftsdirektør til hastigt voksende virksomhed

Sikring af højt serviceniveau via ledelse og fremragende internt samarbejde - Jylland/Fyn

Kan du i tæt samarbejde med dine dygtige area managers skabe konstant overblik over den samlede daglige drift? Er du hurtig til at identificere udfordringer og lægge handlingsplaner for fortsat optimering af service og udvikling? Kan du samtidig bidrage til det i forvejen gode arbejdsmiljø med engagement og gennemslagskraft? Så er det nu, du skal slå til.

Fokus på synergier og best practice på tværs af et stigende antal enheder

Som driftsdirektør i en ambitiøs vækstvirksomhed skal du balancere mellem fokus på stabil, daglig drift og strategisk, fremadrettet udvikling. Du refererer til CEO'en og bliver medlem af en ledergruppe med en involverende kultur, hvor man byder ind med udfordrende spørgsmål, positiv opfølgning og godt humør. Jobbet indebærer, at du 3-4 dage ugentligt er hos enhederne i Jylland og på Fyn, mens du den øvrige tid arbejder hjemme eller på den lokation, der ligger nærmest din bopæl, efter eget valg. Centrale opgaver knytter sig til:

  • Varetage den daglig drift og udvikling af enhederne
  • KPI-fokus, opfølgning og udvikling i samarbejde med area managers
  • Skabe det samlede driftsøkonomiske overblik og have fingeren på pulsen i forhold til både muligheder og udfordringer lokalt i enhederne
  • Fokus på synergi og best practice på tværs af enhederne og sikre ensartet høj service og driftsøkonomisk performance
  • Bibringe med støtteværktøjer og sparring til lokale ejere ift. enhedens drift og udvikling samt ledelsen heraf
  • Ledelse, coaching og udvikling af fire area managers og ti lokale ejere af enheder i din region
  • Sparring med den øvrige organisation

Næste skridt skal nu tages for at fortsætte den ambitiøse vækststrategi. Det bliver derfor din opgave at udarbejde og følge op på personlige handlingsplaner for den enkelte area manager for at sikre, at alle udvikles og evner at levere performance i en kæde med forsat stigende kompleksitet og krav om performance.

Grib tøjlerne, styr udviklingen og slip talenterne fri

Du har en relevant uddannelse på bachelor niveau og nogle års erfaring fra en handels-, service-, medicinal- eller sundhedsvirksomhed. Du må meget gerne have erfaring med kædedrift og kan enten komme fra en tilsvarende rolle eller søge mere ledelse som næste trin i din karriere. Et omdrejningspunkt vil blive din evne til at lede gennem andre og omsætte strategi og ledelsesbeslutninger til daglige rutiner ud i yderste led. Du skal derfor både have handle- og gennemslagskraft og samtidig være i stand til at skabe teamånd og sammenhæng blandt medarbejderne. Kan du kombinere det at være resultatorienteret og vedholdende med empati og blik for den enkelte area managers udvikling, er du på rette vej. Engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau er et krav, og du behersker naturligt MS Office og Excel.

Fremtidsmuligheder

Gennem din deltagelse i ledelsen får du direkte indflydelse på den videre ekspansion og udvikling, hvor dit aftryk og bidrag vil være synligt. Du får en perspektivrig udfordring i en succesfuld virksomhed, hvor dit ansvarsområde vil have mulighed for at vokse med udviklingen af dine kompetencer og resultater.

Ansøgning og cv

Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål om jobbet eller processen, er du velkommen til at kontakte Doth Schmüchker på tlf. 4044 3985. Send din ansøgning via linket her på siden og vedlæg dit cv. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vores kunde har hovedkontor centralt beliggende i Østjylland og er en succesrig kæde med enheder i hele landet, der har ekspanderet kraftigt siden etableringen, og med ambitioner om meget mere – herunder en nordisk ekspansion. Kæden drives ud fra centrale værdier som høj kvalitet og kundeoplevelse til en fair pris. Man står nu over for en øget professionalisering og en spændende udvikling og vækst.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Jylland/Fyn

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.