Find job

Ambitiøs økonomichef

Baggrund

Storm er en af Skandinaviens førende leverandører af dialogsalgsløsninger på tværs af field- og telemarketing
samt digitale kanaler. Vi har siden 2007 udviklet os fra at være et salgsteam til at tilbyde en række unikke
koncepter og løsninger, som alle har til formål at styrke salg, vækst og virksomhedens markedsandel.

Med ønske om at bedre økonomifunktionen søger vi nu en Økonomichef med potentiale til at blive
økonomidirektør indenfor en kortere årrække. Kandidaten får en ledende rolle i forhold til at bringe Storms
nuværende økonomifunktion tættere på forretningen.

Økonomisk sparringspartner på flere plan

I dag styres den primære del af økonomifunktionen af eksterne samarbejdspartnere. Stillingen som Økonomichef
er nyoprettet og etableres i forbindelse med ønsket om, at in-source flere funktioner.

Funktionen vil i første omgang omfatte finansbogholderi, debitorer- og kreditorer, controlling samt
lønadministration. Fra vores hovedkontor i Aarhus varetages og overses økonomifunktionen for Storms
virksomheder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Økonomichefen bliver en del af Storms Managementteam.

I stillingen får du rig mulighed for at præge opbygningen af økonomifunktionen, herunder implementeringen af
økonomisystem og rekruttering af det rette team. Det forventes at økonomifunktionen samlet kommer til at bestå
af 4-5 medarbejdere.

Opgaver

  • Overse og udvikle finans- og lønbogholderi i DK, NO, SE og Fl.
  • Opbygning og strukturering af nye arbejdsprocesser og rapportering bl.a. management-rapportering, løbende performance-rapportering mv.
  • Forbedre performance og effektivisere driften gennem hyppigere og "to the point" løbende statusrapporteringer.
  • Tilføre mere værdi til virksomheden gennem strategiske og analytiske tiltag i samarbejde med CFO.
  • Rekruttere og opbygge et eksekverende og analyserende økonomiteam.
  • Du vil referere direkte til virksomhedens CFO.

Den succesfulde kandidat

  • Har taget en relevant teoretisk uddannelse inden for økonomistyring og regnskab - fx HA, HD, cand.merc., cand.merc.aud., cand.oecon. el. lign. Evt. statsaut. revisor.
  • Praktisk erfaring med tidligere ERP-implementeringer herunder datawarehouse-baseret rapportering er en fordel.
  • Du er ambitiøs og udadvendt, samt finder det naturligt at tage bolden og eksekvere.
  • Har 2-4 års erhvervserfaring og gerne en del af disse med ledelsesansvar.
  • Er vant til at være økonomisk sparringspartner for direktionsgrupper og er fortrolig med at udarbejde præsentationer, business cases m.v., samt præsentere disse for ledelsen.
  • Forretningssproget i Storm Group er engelsk og derfor er flydende engelsk i skrift/tale en selvfølge.
  • Kendskab til de skandinaviske sprog vil være en fordel men er ikke et krav.

Du vil have din daglige gang i Storm Groups kontor i indre Aarhus, herudover må der forventes 20-25 rejsedage om året. Dette vil primært være til Storm Groups øvrige kontorer i Skandinavien.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor vi modtager ansøgninger løbende og også vil afholde samtaler
løbende.


Spørgsmål rettes til Recruitment Manager, Kasper Aagaard, Kasper@stormgroup.dk , telefon 20 63 35 26.

Ansøgningsfristen er den 28. oktober.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Aarhus

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.