Find job

Handicapchef til Vejle Kommune

Ambitiøs, udviklingsorienteret og driftssikker handicapchef

Vejle Kommune er en værdibaseret organisation med fokus på hverdagsinnovation, samskabelse og bæredygtig vækst, og bl.a. en af de 100 resiliensbyer i verden. Kulturen er præget af højt til loftet, decentral forskellighed, stolthed og store ambitioner, samtidig med at der er styr på økonomien. I Velfærdsforvaltningen har man en ambition om at være med til at udvikle landets bedste velfærd og samtidig en stærk bevidsthed om, at forudsætningen herfor er en sikker drift og god økonomistyring.  Er du lederen, der evner at løfte begge disse opgaver i en af landets største kommuner, er du måske Vejle Kommunes nye handicapchef.
 
Vejle Kommunes handicapafdeling er kendt for dens innovative arbejde på området, bl.a. udvikling af designmetoden, velfærdslaboratoriet, læringscentret og Rubens Verden. Afdelingen spiller en central rolle i forhold til Velfærdsforvaltningens mål om at levere Danmarks bedste velfærd. Handicapchefen skal derfor stå i spidsen for at videreudvikle og fastholde Vejle Kommunes stærke position på området.
 
Handicapchefen har den overordnede ledelse af området i et tæt og involverende samspil med ledere og medarbejdere. Som handicapchef skal du spille lederne gode og sikre og have fokus på, at der på alle områder arbejdes effektivt, udviklingsorienteret og kompetent efter Velfærdsforvaltningens vision ”Håb, mod og ansvar” samt Vejle Kommunes overordnede vision ”Vejle med Vilje”.
 
Som Handicapchef indgår du i et chefteam i Velfærdsforvaltningen, og der er en forventning om, at du arbejder helhedsorienteret og har fokus på sammenhængskraft både internt i afdelingen, i forvaltningen og i den samlede organisation.

Vi tilbyder dig

Du tilbydes en attraktiv chefstilling i et udviklingsorienteret område og organisation med fagligt dygtige og engagerende ledere og medarbejdere samt et tæt og konstruktivt samspil med det politiske system.

Vi forventer af dig

Det forventes, at du har stor faglig viden og indsigt og ikke mindst passion for handicapområdet. Du har en pædagogisk eller socialfaglig uddannelse med en ledelsesmæssig overbygning eller anden relevant videregående uddannelse og har erfaring fra en politisk styret organisation. Du er en ambitiøs, strategisk kompetent og udviklingsorienteret leder med gode relationelle og kommunikative kompetencer. Du er kendt for at være handlekraftig og resultatorienteret. Som person har du stor integritet, hviler i dig selv og agerer med ordentlighed.

Flere oplysninger

Interesserede kan kontakte velfærdsdirektør Anne Mette Lund på telefon 2117 1173 eller på mail amelu@vejle.dk og direktør Jesper Lund fra Mercuri Urval på telefon 4045 3435 for en fortrolig drøftelse af muligheder og vilkår i stillingen.

Du kan læse mere om Vejle Kommune og handicapområdet på www.vejle.dk

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV via "Søg jobbet her".
Ansøgningsfristen udløber den 23. oktober 2016.

Vejle Kommune er en værdibaseret organisation med fokus på hverdagsinnovation, samskabelse og bæredygtig vækst, og bl.a. en af de 100 resiliensbyer i verden. Kulturen er præget af højt til loftet, decentral forskellighed, stolthed og store ambitioner, samtidig med at der er styr på økonomien. I Velfærdsforvaltningen har man en ambition om at være med til at udvikle landets bedste velfærd og samtidig en stærk bevidsthed om, at forudsætningen herfor er en sikker drift og god økonomistyring.  Er du lederen, der evner at løfte begge disse opgaver i en af landets største kommuner, er du måske Vejle Kommunes nye handicapchef.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Vejle

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.