Find job

Produktspecialister til Siemens Healthineers

Job ID: 243482

Er du produktspecialisten, der brænder for selvstændigt at løse udfordringer og for at få tilfredse kunder indenfor den laboratoriediagnostiske (LD) branche?

Har du indgående kendskab til klinisk kemi, immunkemi og/eller IT (middleware)? Er du selvstændig, glad og udadvendt og vant til at have mange bolde i luften? Så har vi to spændende stillinger som produktspecialist, som måske er noget for dig. Du vil indgå i et professionelt team bestående af 15 personer, som er i tæt samarbejde omkring markedsføring, salg og support til hospitalslaboratorier og private virksomheder på det danske marked.

Dine ansvarsområder

Som produktspecialist vil du blandt andet få ansvar for/skulle deltage i løsning af følgende opgaver:

  • Præsentere og fremvise vores udstyr for kunder
  • I samarbejde med vores Account Managers at markedsføre og sælge nye analyser
  • I samarbejde med vores teknikere at opsætte og validere vores udstyr
  • Opsætning og validering af analysemetoder
  • Supportere vores kunder i forbindelse med problemløsning
  • Undervise såvel kunder som internt i organisationen
  • Udarbejde informations- og tilbudsmateriale
  • Deltage i besvarelse af udbud
  • Planlægge og deltage i brugermøder, udstillinger og andre faglige arrangementer
  • Deltage i internationale produktmøder

Relevant oplæring i produkterne sørger vi for gennem blandt andet Siemens træningsprogrammer. Vi har kunder i hele landet og vores organisation er landsdækkende. Vi har hovedkontor i Københavnsområdet, men det er af mindre betydning, hvor i landet du bor. Der skal derfor påregnes nogen rejseaktivitet, og der stilles firmabil til rådighed.

Dine kvalifikationer og kompetencer

Du har flere års erfaring som produktspecialist fra diagnostika-/laboratoriebranchen, motiveres af at skabe tilfredse kunder, sætte dig ind i kunders behov og er vant til at give dem professionel sparring. Din uddannelse kan være biokemiker, kemiingeniør, master i biokemi eller bioanalytiker med diplomuddannelse. Derudover er du:

  • Initiativrig, imødekommende og ihærdig
  • Systematisk, energisk og vedholdende
  • God til at samarbejde på tværs af arbejdsgrupper
  • God til at kommunikere i skrift og tale på både dansk og engelsk
  • PC kendskab på højt niveau

Hvad skal du ellers vide?

Med 45.000 ansatte globalt er Siemens Healthineers en af verdens største leverandører af teknologi til sundhedssektoren. Vi er førende indenfor billeddiagnostik, laboratoriediagnostik og dertilhørende it-løsninger. Vi tilbyder produkter og løsninger både til forebyggelse og tidlig diagnose lige så vel som til behandling og monitorering af sygdomme. I Danmark er vi mere end 120 ansatte, der i tæt samarbejde med hospitaler og læger optimerer det kliniske workflow, og tilbyder hurtigere, bedre og mere effektive løsninger til det danske sygehusvæsen. Vil du være en del af vores team? For mere information om Siemens Healthineers, se www.healthcare.siemens.dk.

Ansøg jobbet online på dansk via knappen nedenfor - find jobbet ved at bruge ovenstående Job ID. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ønsker du yderligere information om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Salgschef Mette Bruhn på telefon +45 21 45 80 74.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt - dog senest den 15. november - vi behandler ansøgningerne løbende.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Aarhus eller Ballerup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.