Find job

Projektchef – kommunikationsløsninger

Store systemleverancer - kritisk infrastruktur – personaleledelse

Har du pondus til at være mentor for erfarne projektledere, og kan du selv styre tunge projekter sikkert i mål, i samarbejde med andre forretningsenheder og udenlandske underleverandører? Vi søger en erfaren projektchef, som kan geare projektafdelingen i netværksdivisionen hos Eltel Networks til kommende store og komplekse systemleverancer.

Nøglerolle som mentor samt tung projektstyring

Som projektchef leder du projektafdelingen i Aviation & Security, hvor du får det fulde ansvar for medarbejdernes performance, trivsel og udvikling. Dette er i høj grad en mentoropgave, hvor du giver sparring til dine medarbejdere mens du støtter dem udadtil. Derudover tager du selv lead på de største og mest komplicerede projekter, hvor du med projektansvar sikrer leverance og økonomi, mens du inddrager dine projektledere så de lærer af dig.

Du refererer til chefen for Consulting & Specialists, der har ansvaret for alle projekter og leverancer indtil aflevering og drift. Derudover samarbejder du med afdelingerne for IP-netværk og Unified Communication, idet specialisterne herfra indgår i dine projektteams.

Erfaren programleder med personlig pondus

Du har minimum 8 års erfaring med projektledelse af tekniske løsninger inden for kommunikations- eller svagstrømsområdet. F.eks. IP-netværksløsninger, Tele- eller IT-systemleverancer, programleverancer eller lignende. Du har haft fuldt projektansvar for store projekter til fast pris, og du er stærk i at sikre både leverancekvalitet og økonomi, herunder staderapportering, ekstraarbejder og optimering. Du har erfaring som personaleleder, f.eks. som afdelingsleder, eller som minimum har du lysten og potentialet hertil. Den ideelle kandidat har en akademisk, evt. teknisk, uddannelse, hvilket dog ikke er et ubetinget krav.

Som person har du både pondus, empati og drive. Din udstråling giver medarbejdere lyst til at følge dig, og indgyder samtidigt respekt hos kollegerne. Din adfærd er tillidsvækkende og forstående, hvilket giver projektlederne lyst til at få sparring fra dig. Dine krav til kvalitet og resultater er tårnhøje, og du er typen som ikke giver op når det bliver svært. Du kan lide at bygge op, og du lader dig ikke slå ud af manglende standarder - så skaber du dem bare selv.

Kan du løfte projektstyringen i Eltel til næste niveau?

Du har her muligheden for at blive en nøgleperson i Eltels netværksdivision. Projektgennemførelse er en af kerneydelserne, og din erfaring kan gøre niveauet endnu højere. Du får personalelederansvar for erfarne og kompetente projektledere og du kan samtidigt vise vejen i din egen projektstyring. Der er tale om store systemløsninger, der i sammenhæng med Eltels øvrige forretningsområder er unikke for branchen.

Eltels markedsposition er i forvejen stærk, og du skal være med til at gøre den endnu stærkere, da virksomheden har store ambitioner om fortsat vækst og udvikling.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Send venligst din ansøgning med CV via Compass' hjemmeside www.compasshrg.com. Vi læser ansøgninger løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder. Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne Konsulent Carsten Lund på 40 25 39 25. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Eltel Networks er en førende europæisk leverandør af tekniske serviceydelser til samfundets kritiske infrastrukturnetværk – Infranet - inden for elektricitet, kommunikation og transport. Virksomheden arbejder således centralt i forhold til et -stadigt mere forbundet samfund, og er repræsenteret i Finland, Sverige, Danmark, Norge, Polen, Estland, Litauen, Tyskland og Storbritannien. Eltel har ca. 570 medarbejdere i Danmark og har en klar strategi om fortsat vækst – både organisk og gennem opkøb. Se mere på www.eltelnetworks.com.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Herlev
Kategorier: Projektledelse, Ingeniør og teknik
Reference: 1616.280
Virksomhed: Eltel Networks

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Herlev

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.