Find job

Kohberg Bakery Group A/S søger kvalitetsleder til afdelingen i Bolderslev

Stillingen:

Vi søger en kvalitetsleder, som sammen med de øvrige kolleger i kvalitetsafdelingen,  har fokus på fødevaresikkerhed og produktkvalitet. Du får reference til kvalitetschefen. Du bliver primært ansvarlig for kvalitetsarbejdet i hvedebrød og Bake off afdelingen.

Som kvalitetsleder er du en vigtig sparringspartner for produktionen, og du vil ud over det daglige kvalitetsarbejde deltage  i det interne auditorkorps. Du bliver en vigtig brik i forbindelse med de kommende certificeringer.  Der vil være en bred intern kontaktflade til kollegaer i produktion, logistik, vedligehold mv.

I overblik omfatter opgaverne:

  • Udvikling, verificering og vedligeholdelse af Q-systemet generelt og ift. BRC og IFS
  • Ansvarlig for kvalitetsbedømmelse af hvedebrød og Bake off samt sporbarhed
  • Opfølgning på økologisk produktion
  • Reklamationshåndtering
  • Egenkontrol
  • Kontrol og styring af allergene håndtering i samarbejde med produktion og varesikring
  • HACCP team samt internt audit team
  • Have kendskab til varesikring, Dankost, næringsdeklarationer
  • Overvåge produktionshygiejne

Faglige kvalifikationer:

Du har en relevant uddannelse som f.eks. procesteknolog eller levnedsmiddeltekniker kombineret med en del års praktisk erfaring fra en kvalitetsafdeling i en fødevarevirksomhed. Du har desuden kendskab til BRC og IFS standarden. Du må gerne være Lead auditoruddannet.

Personlige kvalifikationer:

Du  er robust og vedholdende i dine beslutninger.

Med udgangspunkt i Kohbergs vision om at skabe værdi for både Kunder, Kohberg og Kapitalejere er  du vant til at begå dig i et produktionsmiljø og kan håndtere en travl hverdag, der til tider kan være svær at planlægge.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder en spændende stilling, som du selv kan være med til præge. Vi tilbyder desuden en konkurrencedygtig lønpakke.

Ansøgning og kontakt:

Finder du ovenstående interessant, og kan du se dig selv i jobbet, ser vi frem til at høre fra dig senest den 16. oktober 2016. Send din ansøgning, CV og evt. andre relevante bilag via "søg jobbet" knappen nedenfor. Ansøgningerne evalueres løbende. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte kvalitetschef, Alan Bendix Nielsen på albn@kohberg.com eller mobil 27 25 64 91.

Kohberg Bakery Group A/S, der omfatter divisionerne Consumer Foods, Foodservice og Bakeries, er med en omsætning på mere end kr. 1 mia. en af de betydende spillere på det danske brødmarked. Kohberg har i dag tre bagerier, med ca. 600 ansatte fordelt på Bolderslev, Taastrup og H.C. Andersen Bagergården i Haderslev. Det gør Kohberg til det største danskejede bageri.

Læs mere på www.kohberg.dk eller 27618056.
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Bolderslev

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.