Find job

Kvalitetsafdelingen i Bolderslev søger en barselsvikar som supporter til varesikringen

Stillingen:

Vores  medarbejder i Varesikring går på barsel og vi søger derfor en barselsvikar, som sammen med den varesikringsansvarlige, kommer til at udgøre Varesikringen, som er en funktion i Kvalitetsafdelingen. Du får reference til kvalitetschefen, men vil i dagligdagen have reference til den varesikringsansvarlige.

Som supporter i varesikringen vil du få en central rolle ift. leverandører, produktudvikling og produktionen og dermed have en bred tværorganisatorisk kontaktflade. Varesikringen er med fra leverandør/råvaregodkendelse til færdigvaren står på lageret.

I overblik omfatter opgaverne:

  • Løbende opdateringer af recepter samt udarbejdelse af ingredienslister og deklarationer.
  • Opdatering og vedligeholde af råvarespecifikationer.
  • Risikovurdering af råvarer.
  • Udarbejdelse af matrixer ift. allergener m.m.
  • Tovholder på al fødevarelovgivning.
  • Varetagelse af stamdata i it systemet.

Faglige kvalifikationer:

Du har en relevant uddannelse som f.eks. procesteknolog eller levnedsmiddeltekniker kombineret med nogle års praktisk erfaring fra en kvalitetsafdeling og gerne med rutinerne som er forbundet med varesikring. Erfaring fra fødevarebranchen vil være en fordel.

Personlige kvalifikationer:

Du er ansvarsfuld, struktureret og systematisk i din tilgang til opgaverne og har handlekraft.

Du er vant til at begå dig i et produktionsmiljø og kan håndtere en travl hverdag, der ind imellem kan være svær at planlægge pga. mange ad hoc-opgaver.

Du formår at motivere dig selv, tager initiativ og kan arbejde selvstændigt, men samtidig forstår du vigtigheden af et godt teamwork. Endelig lægger vi vægt på, at du har et godt humør og et positivt livssyn.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder et vikariat fra 1. november 2016 til forventet 1. september 2017.

Ansøgning og kontakt:

Finder du ovenstående interessant, og kan du se dig selv i jobbet, ser vi frem til at høre fra dig. Send din ansøgning, CV og evt. andre relevante bilag senest den 31. oktober 2016 via "søg jobbet" knappen nedenfor. Ansøgningerne evalueres løbende.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte kvalitetschef, Alan Bendix Nielsen, på albn@kohberg.com eller mobil 27 25 64 91

Kohberg Bakery Group A/S, der omfatter divisionerne Consumer Foods, Foodservice og Bakeries, er med en omsætning på mere end kr. 1 mia. en af de betydende spillere på det danske brødmarked. Kohberg har i dag tre bagerier, med ca. 600 ansatte fordelt på Bolderslev, Taastrup og H.C. Andersen Bagergården i Haderslev. Det gør Kohberg til det største danskejede bageri.

Læs mere på www.kohberg.dk eller 27618056.
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Bolderslev

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.