Find job

Kvalitetschef

Har du lyst til at arbejde med at sikre den højeste kvalitet i en international virksomhed? Har du styr på standarderne inden for metalbranchen? Har du lyst til at arbejde med komplekse produkter, der anvendes af større internationale virksomheder? Så er du måske den engagerede kvalitetschef, som East Metal søger til virksomhedens produktion i Nakskov.

Fokus på høj kvalitet og miljø

East Metal er en internationalt orienteret virksomhed med produktion i Letland og Nakskov og med hovedkontor i Esbjerg. Virksomheden er udelukkende underleverandør og producerer store og komplekse metalkonstruktioner efter kundetegninger. Der skal leveres høj kvalitet inden for svejsning, overfladebehandling og maskinbearbejdning til kunderne, som bl.a. findes inden for vindmølle og offshore-industrien.

Som kvalitetschef skal du bl.a. sikre, at alle emner, der forlader East Metal Nakskov, er produceret og kontrolleret iht. kundens krav. Ved afvigende produkter udfærdiger du afvigelsesrapporter og varetager opfølgning på korrigerende og forebyggede handlinger. Du skal desuden sikre, at interne procedurer og instruktioner bliver fulgt, og deltage aktivt i implementeringen af løbende forbedringer. Du vil få ansvar for NDT samt dimensionsopmålinger, hvilket foretages i samarbejde med de lettiske fabrikker og en tredjepart. I samarbejde med den globale QSE-ansvarlige vil du ligeledes få mindre opgaver vedrørende vedligeholdelse af virksomhedens miljøcertificering samt registrering og opfølgning på uheld.

Teknisk baggrund og erfaring

Du er sikkert uddannet inden for en relevant teknisk retning og har erfaring fra en lignende stilling. Du har stor viden om svejseprocesser og NDT-kontrol. Du kan ligeledes aflæse tegninger og har stor forståelse for geometriske tolerancer. Du behersker engelsk i både skrift og tale og har solide it-færdigheder. Kendskab til ISO 9001, ISO 14001, EN 1090 og EN/ISO 3834-2 vil være en stor fordel. Din baggrund har givet dig gennemslagskraft, så du kan modstå pres fra produktionen og tør stå fast ved dine beslutninger. Du er resultatorienteret og ved, hvad høj kvalitet betyder for kunderne. Du samarbejder godt med dine kolleger og kan arbejde på tværs i organisationen, både i Nakskov og Letland og med øvrige interessenter i og uden for virksomheden.

Virksomheden er i vækst og tilbyder ordnede forhold og faglige udfordringer i et godt miljø. Du vil få stor indflydelse på procedurer og rutiner. Gagen forhandles individuelt og matcher dine erfaringer. Arbejdsstedet er virksomhedens produktionsfaciliteter ved havneområdet i Nakskov.

Ansøgning og cv

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance, og du er velkommen til at kontakte seniorkonsulent Erik Barslund fra People & Performance på tlf. 3072 4607, hvis du ønsker mere information om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Send din ansøgning via linket her på siden og vedlæg dit cv.



East Metal er en professionel leverandør og outsourcing-partner for et stadigt voksende antal af krævende kunder. Virksomhedens struktur, der er opbygget med salg og projektledelse i Danmark og produktion i Danmark og Letland, har vist sig at være ideel til at opfylde missionen. East Metal er "Outsourcing uden kompromiser" og er i en stærk position til at fungere som kundernes foretrukne outsourcing-partner.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Nakskov

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.