Find job

Salgschef

Er du resultatorienteret, selvkørende og har stærke kommunikative evner? Er du parat til at tage ansvaret for at fastholde og udbygge vores markedsposition indenfor kontrolanlæg, beskyttelsesteknik og automatisering? Så har vi en spændende og udviklende stilling som Salgschef for vores energi division.

Du bliver en del af en dynamisk organisation, hvor du kommer til at arbejde med en portefølje af løsninger og produkter med stort potentiale. Derudover vil du blive budgetansvarlig for dit forretningsområde, hvor salget primært er til de danske el-forsyningsselskaber.

Dine ansvarsområder

Du får ansvaret for at opbygge og vedligeholde personlige kunderelationer til alle relevante niveauer og afdelinger inden for el-transmission og el-distribution branchen, men udgangspunkt i vores Digital Grid forretningsområde.

Dine opgaver:

  • Afdække kundebehov og potentialer i dit forretningsområde, samt udvikling af kundeporteføljen
  • Planlægge og gennemføre salgsaktiviteter, herunder præsentationer, demonstrationer, referencebesøg og kundedage
  • Lede tilbudsgivning, udbudsbesvarelse og kontraktforhandlinger
  • Forberede og præsentere budget, handlingsplaner og rapportering vedrørende dine kunder
  • Opbygge netværk i branchen og deltage i relevante konferencer og messer, både lokalt og internationalt
  • Bidrage med aktive input til salgsafdelingens overordnede strategi- og forretningsplaner

Internt i Siemens får du teknisk og kommerciel opbakning af kollegaerne såvel i afdelingen som i hovedkvarteret. En del rejseaktivitet i Danmark er en del af jobbet.

Dine kvalifikationer og kompetencer

Du har flere års salgserfaring, motiveres af at sætte dig ind i kundens behov og er vant til at give professionel sparring til kunder. Du har en teknisk uddannelse som ingeniør eller tilsvarende. Derudover er du:

  • Energisk og vedholdende
  • God til at samarbejde på tværs af afdelingerne
  • God til at arbejde i et internationalt miljø
  • God til at kommunikere på dansk og engelsk, både i skrift og tale

Hvad skal jeg ellers vide?

Siemens Energy er en division i Siemens koncernen. Vi udvikler, sælger og leverer produkter og løsninger til forsyning af energi, olie, gas, vand og varme og har præget markedet lige siden dets start. Den opsamlede knowhow indbygges i de løsninger, vi leverer i dag, og vi tilbyder alt inden for effektivitet og sikkerhed hele vejen fra kraftværket til slutkunden. Siemens er førende i verden i bæredygtig energi, der gavner både miljø og forbrugere. I den danske division er vi ca. 100 ansatte. Læs mere på www.siemens.dk/energy

Vi stræber kontinuerligt efter at styrke vores markedsposition, og vi søger derfor de dygtigste medarbejdere der er ivrige efter at blive en del af en dynamisk, international organisation, der tilbyder unikke muligheder til sine medarbejdere.

Ansøg jobbet online via knappen nedenfor. Vær opmærksom på, at vi besvarer via e-mail. Vi ser frem til at modtage din ansøgning online. Udfyld for så vidt muligt alle områderne i ansøgningsformularen, da vi bruger dine oplysninger til at vurdere dit potentiale i forhold til stillingen.

Ønsker du yderligere information om jobbet er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Otto Kristensen på telefon: +45 2844-2700 eller sende en e-mail til otto.kristensen@siemens.com.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt – vi afholder løbende samtaler.
 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ballerup eller Vejle

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.