Find job

Innovativ regnskabsansvarlig søges til dynamisk og vækstende salgs- og marketingbureau i Nordsjælland


 

Beskrivelse

Som regnskabsansvarlig får du det fulde ansvar for virksomhedens regnskabsfunktion. Virksomheden har et nordisk setup, hvorfor du ligeledes skal håndtere regnskabet for deres nordiske selskaber. Du får mulighed for at kombinere dine regnskabsmæssige kompetencer med din forretningsforståelse, da du fungerer som økonomisk sparringspartner til ledelsen og supplerer rapporteringen med relevante analyser. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvorfor der er gode muligheder for at præge stillingen og arbejdsopgaverne.

Arbejdsopgaver

  • Bogholderi fra A-Z herunder bogføring, afstemning, fakturering
  • Lønbogholderi, primært timelønnede
  • Kvartals- og årsregnskab
  • Moms
  • Skat
  • Analyser
  • Rapportering til ledelsen
  • Optimering af processer
  • Ad hoc

Om virksomheden

Der er her tale om en salgs- og marketingsvirksomhed der i høj grad kræser om sine medarbejdere. Virksomheden har i de seneste år har oplevet stor vækst. Der hersker et uformelt, ungt og dynamisk miljø og man fornemmer, at det er en virksomhed, hvor medarbejderne trives med hinanden. Virksomheden tilbyder kantineordning, sundhedsforsikring samt en månedlig fridag.

Personlige kompetencer

Som person er du selvstændig og trives med frihed under ansvar. Du er en forandringsparat person der trives i et dynamisk miljø, som i perioder er præget af travlhed og hvor der løbende sker forandringer, uden at du lader dig stresse af det. Dertil er du en engageret medarbejder, der har et drive og en interesse for din arbejdsplads. Du er en innovativ og nytænkende person, der kan se muligheder for optimeringer.

IT-kompetencer

Navision Dynamics

Uddannelse

Gerne en HD-R eller tilsvarende

Sprog

Engelsk i skrift og tale

Kontaktpersoner

Torben Jørgensen & Christina Nielsen

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

Job ID: 2680
Kontrakt type: Fast stilling
Arbejdstid: Fuldtid
Løn: Attraktiv lønpakke
Sted: Nordsjælland
Ansættelsesstart: Efter aftale

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Nordsjælland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.