Find job

Ingeniør til medicobranchen

Vi søger

Brænder du for teknik og vil du være med til at udvikle nye og forbedre eksisterende produkter til behandling af hjerte-kar-sygdomme? Cook Medical søger en ingeniør, gerne med kendskab til medicobranchen, som har lyst til at være en del af et internationalt miljø og udvikle innovative løsninger, som giver mennesker over hele verden en bedre livskvalitet.

Jobprofil

Du får ansvaret for udvikling og modning af produktet i alle udviklingsfaser. Du har hænderne skruet godt på, så du i designfasen selv kan fremstille de allerførste prototyper og i projektets sidste fase bistå praktisk ved overførsel til produktion. Med din viden vil du sikre, at produktet har de rigtige specifikationer i forhold til slutbrugeren og de tekniske krav. Dette sikres i tæt dialog med læger og med kolleger i udviklingsteamet samt øvrige afdelinger i huset. Med baggrund i specifikationerne sikrer du ligeledes, at produktet testes og dokumenteres i henhold til de givne standarder. Jobbet kræver såvel teknisk indsigt og snilde som evnen til at strukturere information og dokumentation. Der er tale om tværfaglige projekter, hvor traditionelle ingeniørdiscipliner kombineres med både fysiologisk og klinisk forståelse. Det hele sker i tæt samarbejde med kolleger i hhv. Danmark og USA.

Dine arbejdsopgaver vil være at:

  • indsamle krav til nye produkter og omsætte disse til produktkoncepter
  • forestå fremstilling og test af prototyper i samarbejde med udviklingsteamet
  • produktionsmodne og udarbejde produktionsdokumentation
  • udarbejde den nødvendige produktdokumentation herunder kravspecifikationer, testplaner og risikoanalyser samt projektdokumentation
  • validere testmetoder samt sikre gennemførelse af designverifikationstest

Medarbejderprofil

Jobbet som ingeniør kræver en høj grad af metodik og selvstændighed, og at du arbejder dedikeret på at løse den specifikke arbejdsopgave i tæt samarbejde med projektteamet. Du har en praktisk, struktureret og analytisk tilgang til dine opgaver og en udpræget sans for kvalitet og detaljer og ser en ære i at nå de fastsatte mål og deadlines.

Samarbejde og forståelse på tværs af organisationen såvel lokalt som globalt er et ”must”, og vi forventer, at social intelligens kombineret med nysgerrighed og åbenhed gør, at du er god til at kommunikere med teamet og andre faggrupper.

Et godt drive samt lysten til faglige udfordringer og til at bidrage og lære giver dig gode muligheder for at arbejde selvstændigt med problemstillingerne og vokse i stillingen. Vi lægger vægt på, at du er initiativrig og dygtig til at anvende din viden, din tekniske indsigt og din faglige nysgerrighed i udviklingen af nye ideer, koncepter og løsninger.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet maskin- eller medicoingeniør gerne med flair for finmekaniske konstruktioner
  • er praktisk anlagt
  • gerne har erfaring inden for robust design og design for assembly/manufacture
  • kan arbejde systematisk med komplekse, tværfaglige problemstillinger i tæt samarbejde med andre faggrupper
  • behersker engelsk i skrift og tale (koncernsprog)

Vi tilbyder

Cook Medical’s virksomhedskultur bygger på et stærkt, fælles værdigrundlag, og ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på åben dialog og værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor.

Cook Medical’s medarbejdere er med til at løfte vores idégrundlag om at udvikle innovative, medicinske løsninger til højnelse af sygdomsbehandling af patienter på verdensplan – vi gør hver dag en forskel.

Cook Medical tilbyder et veltilrettelagt, internt uddannelsesforløb, som du som nyansat gennemgår, således at du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden.

Foruden en lønpakke med pension tilbyder vi flekstid, bonussystem, sundhedsordning og fri afbenyttelse af eget fitnesscenter.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Product Development, Bent Øhlenschlæger på tlf. 30 63 25 01 eller Team Leader, Per Elgård på tlf. 23 24 38 07.

Skriftlig ansøgning

Skriftlig ansøgning vedlagt referencer og CV sendes til Generalist, Recruitment, Human Resources, Anne-Mette Vangkilde, senest den 4. november 2016. Du kan ligeledes sende din ansøgning pr. e-mail til dnk-job@cookmedical.com. Skriv venligst i din ansøgning, hvor du har set jobopslaget.

Virksomhedsprofil

Cook Medical er førende inden for forskning, udvikling og fremstilling af medicinsk udstyr, som giver patienter over hele verden en bedre livskvalitet. For at yde vores kunder den bedst mulige service, opererer vi med 10 strategiske forretningsenheder, som alle er specialister inden for hvert deres medicinske område. Produkterne fremstilles på 3 kontinenter og distribueres til 135 lande.
Vi beskæftiger p.t. ca. 800 medarbejdere i Danmark. William Cook Europe, Sandet 6, 4632 Bjæverskov

 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.