Find job

Medicinrådet søger to fagudvalgskoordinatorer til Sekretariatet

Har du energi og drive til at få tingene til at lykkes, og lyst til at være en del af et velfungerende team? Trives du i rollen som den, der får processer og sagsgange til at hænge sammen, og kan du lide at koordinere og facilitere samspillet mellem specialister og procesteknikere, så projekterne bliver til virkelighed? Så er jobbet som fagudvalgskoordinator måske noget for dig.

Om Medicinrådet

Medicinrådet er et nyt uafhængigt råd, der fra 1. januar 2017 skal vurdere nye lægemidler i forhold til hvor gavnlig medicinen er for patienterne.

Medicinrådet skal sikre hurtig og ensartet ibrugtagning af nye sygehuslægemidler på tværs af sygehuse og regioner, stille større krav til dokumentation af medicins effekt og sikre et stærkere grundlag for prisforhandlinger og udbud.

Rådet skal udstede anbefalinger og vejledninger til regionerne med udgangspunkt i Folketingets syv principper for prioritering af sygehusmedicin. 

Som fagudvalgskoordinator bliver det dit ansvar at:

  • Mødeplanlægge for fagudvalgene samt sikre at alle processer i fagudvalgsarbejdet foretages - og i rette tid (mange milestones)
  • Sikre en høj grad af opfølgning
  • Sikre en glidende og god kommunikation med alle eksterne parter, herunder fagudvalgsmedlemmer, leverandører etc.
  • Hjælpe kollegerne i koordinatorgruppen, når der er behov
  • Samarbejde i koordinatorgruppen om en kontinuerlig videreudvikling af sekretariatet

Vi leder efter:

  • En robust og engageret person, der har styr på detaljerne og kan prioritere i en travl hverdag
  • Dig som har sans for detaljerne, kvalitet, processer og er en stærk kommunikator i såvel skrift som tale 

Vi forventer at du:

  • Har minimum 3 års administrativ erfaring, og i dag måske arbejder som lægesekretær, sygeplejerske eller lignende
  • Er rutineret bruger af Office-pakken
  • Har flair for IT-systemer og måske kendskab til at arbejde med hjemmeside
  • Stor erfaring med korrekturlæsning på højt niveau og skriver fejlfrit dansk
  • Har en struktureret og projektorienteret tilgang til opgaverne
  • Trives i et miljø med mange forandringer og forskellige opgaver
  • Kan samarbejde og værdsætter at involvere kolleger, faggrupper og interessenter med forskellig baggrund
  • Har et positivt menneskesyn og godt humør, da vi vægter den gode atmosfære højt

Vi kan tilbyde dig:

  • Blive en central aktør i en ny, markant organisation som du får mulighed for, sammen med dygtige og ansvarsbevidste kolleger, at opbygge og sætte dit præg på.
  • Deltage i realiseringen af Medicinrådets væsentlige samfundsmæssige rolle. 
  • At blive en del af en rummelig og fleksibel organisation, hvor vi sætter en lyttende og motiverende omgangsform højt, og lægger vægt på åbenhed, dialog og samarbejde.

Du vil referere til én af sekretariatets teamledere. 

Ansøgning og spørgsmål

Lyder jobbet og udfordringerne interessante, og kunne du tænke dig at blive en del at et team i udvikling, så send din ansøgning hurtigst muligt, og senest onsdag den 2. november 2016 kl 12.00. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2017.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinator Charlotte Wulf Johansen på tlf.nr +45 60 43 32 39 (cwj@rads.dk ) eller koordinator Diana Milling Olsen på tlf.nr. +45 26 78 84 48 (dmo@rads.dk).
 
Vi glæder os til at høre fra dig!

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København Ø

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.