Find job

Billund Kommune søger to projektledere til anlægsopgaver

Brænder du for at være med til at sætte dit aftryk i en ambitiøs kommune, der er i fuld gang med at omsætte visionen om Børnenes Hovedstad til virkelighed og hvor byggeriet er i fuld gang? Så søg job i Billund, der arbejder med byudvikling i særklasse og er en af Danmarks førende erhvervs- og turistkommuner med konstant vækst i antal arbejdspladser og hvor salget af boliggrunde går strygende.
I Billund Kommune er der gang i den. Vi er optaget af at skabe en ny form for velfærd, hvor vi som kommune måler os på de succeser som borgerne/brugerne får og ikke kun på de produkter og ydelser vi leverer. Tempoet og intentionerne i Billund smitter af på anlægsområdet. Byrådet i Billund Kommune har over en årrække udvidet anlægsrammen massivt, hvilket afstedkommer betydelige investeringer i optimering og fremtidssikring af bygningsmassen. Der igangsættes mange spændende tiltag, som også har stor politisk bevågenhed.

Arbejdspladsen

Vi har en uformel omgangstone og godt humør. Vi arbejder projektbaseret og tæt sammen med kolleger på tværs af teams, afdelinger og forvaltninger.
I Team Kommunale Ejendomme er vi pt 6 medarbejdere der varetager anlægsprojekter, bygningsvedligehold og energitiltag - og vi søger nu to nye kolleger. Vores daglige arbejdsplads er vort nye flotte rådhus i Grindsted, hvor vi sidder i åbne kontorer med vore kolleger inden for det tekniske område.
Vi er en organisation med masser af godt humør, og hvor det at spille hinanden gode ligger os på sinde.

Opgaverne

Din hovedopgave vil være omkring anlægsopgaver, hvor du skal varetage Billund Kommunes interesser som bygherre. Du skal forestå rådgiverudbud m.m. og fungere som konsulent for den forvaltning, der bygger eller renoverer, samt varetage projektlederrollen under projektering og udførelse.
Begge stillinger indeholder projektledelsesopgaver inden for store og små byggeprojekter, både renoveringer og nybyggeri. I begge stillinger søger vi en engageret og kompetent kollega med gode og relevante erfaringer inden for projektledelse. Du vil også i perioder skulle varetage daglige driftsopgaver samt projektering og byggelederfunktion ved mindre projekter.

Som projektleder vil du også være konsulent og naturlig sparringspartner for direktion, forvaltninger og institutioner, når der planlægges tiltag omkring deres bygninger.

Du er en ildsjæl, der brænder for at være med til at skabe og optimere de fysiske rammer for brugere og personale i vore institutioner i Billund Kommune. At gøre det i tæt samspil med forvaltninger og selvsamme institutioner er helt naturligt for dig. Det mærkes på dig, at du har en positiv, udadvendt og ukompliceret tilgang til opgaveløsningen.

Vi forventer, at du

  • Har en relevant uddannelse gerne som ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør
  • Har erfaring med projektledelse og procesledelse og er fagligt velfunderet
  • Har bredt kendskab til udbud og kontrakter
  • Kan holde mange bolde i luften og samtidig formå at holde fokus
  • Trives med at arbejde i en politisk styret organisation
  • Har en anerkendende tilgang og er god til at være i dialog med andre
  • Er god til at kommunikere visuelt samt på skrift og i tale
  • Har en positiv tilgang, er udadvendt og besidder et godt humør
  • Råder over egen bil. Jobrelateret kørsel afregnes efter statens takster

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte Teamkoordinator Jens Kristian Busk Jensen på tlf. 79 72 70 79 eller Anlægschef Bo Schjødt Andersen 79 72 70 92, hvis du har spørgsmål til de to stillinger.

Ansøgning

Har du lyst til at tage fat på de spændende udfordringer, så send os en ansøgning via vores hjemmeside, hvor du fortæller, hvorfor du skal være en af vore to nye kollegaer i team Kommunale Ejendomme.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne i lokal løndannelse og efter forhandling med den faglige organisation.

Ansøgningsfristen er 11. november 2016 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 16. og 17. november 2016 på Rådhuset i Grindsted.

Ansættelse

Forventet tiltrædelse 1. januar 2017 eller gerne før.

Faktaboks
I november 2015 offentliggjorde Realdania, KIRKBI A/S og Billund Kommune Billund Byvision, der skal danne ramme for udviklingen af Billund by de næste 20-25 år. Ambitionen er at realisere Billund som Børnenes Hovedstad i alle aspekter af byens udvikling, hvor Billund er magnet for internationale virksomheder, der arbejder med leg, læring og kreativitet. Det skal ses og opleves i byen, hvor turisme, erhverv og et varieret udbud af boliger skal kobles med grønne kiler. Alt sammen til glæde for byens borgere, besøgende og ansatte. Byvisionen sætter retning for en udvikling der har været i gang gennem længere tid, hvor f.eks. børnehavebørn sammen med håndværkere er involveret i byggeriet af vores nye børnehaver, som vi kalder Børnenes Univers.

Men Billund er ikke kun Børnenes Hovedstad. Det er en kommune der har ambitioner og muligheder indenfor anlægsområdet, hvor fokus de kommende år er masterplaner og helhedsplaner for vore institutioner. Ønsket er at skabe optimale rammer for brugere og personale samt optimering af drift og arealer.


Du kan læse Billund Byvision og Ugebladet Mandag Morgen om Sammen finder vi ud af det på

https://billund.dk/politik/planer/byudvikling/

https://billund.dk/om-kommunen/sammen-finder-vi-ud-af-det/

Hvis du er interesseret i at flytte til kommunen, finder du hjælp på www.billunderhvervsfremme.dk/bosaetning.html

Du kan læse Billund Byvision og Ugebladet Mandag Morgen om Sammen finder vi ud af det på

https://billund.dk/politik/planer/byudvikling/

https://billund.dk/om-kommunen/sammen-finder-vi-ud-af-det/

Hvis du er interesseret i at flytte til kommunen, finder du hjælp på www.billunderhvervsfremme.dk/bosaetning.html

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Billund

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.