Find job

Finansmedarbejder

Kantar Millward Brown søger medarbejder til finansafdelingen - 20 timer om ugen.


Er du driftssikker, erfaren og selvstændig i din tilgang til opgaverne? Har du lyst til at arbejde blandt søde og dygtige kolleger på Rådhuspladsen? Vores finansafdeling tæller tre medarbejdere - en lille, effektiv enhed, hvor vi sætter en ære i at levere korrekte data til tiden.

Dine arbejdsopgaver

Arbejdet vil indeholde alt fra rutineprægede opgaver til de mere udfordrende og udviklende opgaver:

  • Bogføring
  • Fakturering
  • Afstemning af balancekonti
  • Rapporteringer
  • Rejseafregning
  • Ad hoc-opgaver

Derudover vil du bidrage til:

  • Kreditor og debitorstyring
  • Lønindberetning
  • Månedsafslutninger

Dine kompetencer

  • Du er stærk til tal
  • Du har analytisk sans
  • Du har en perfektionistisk tilgang til arbejdet
  • Du formår at holde mange bolde i luften på en gang
  • Du er selvkørende, men har også overskud til at give en hånd, når en kollega har brug for hjælp
  • Du behersker Office pakken og Excel på særdeles højt niveau
  • Kendskab til regnskabsprogrammer og i særdeles Maconomy vil være en fordel
  • Engelsk i skrift og tale

Vil du vide mere?

Har du fået lyst til at vide mere om stillingen, så ring til Bettina Therkildsen på tlf.: 4072 5500 og læs mere om os på www.millwardbrown.com. Vi behandler naturligvis alle ansøgninger med diskretion. Send venligst dit CV snarest muligt til bettina.therkildsen@millwardbrown.dk

Research i ind- og udland

Millward Brown Denmark er den danske del af verdens største analyse- og rådgivningsvirksomhed inden for mærkevarepositionering. Vi arbejder med internationalt anerkendte metoder og produkter, der spænder over kvalitative analyser til kvantitative prætests, brand equity- og trackingundersøgelser.

Kantar Millward Brown Denmark er en højt specialiseret virksomhed i vækst, og du bliver en del af et stærkt team af engagerede medarbejdere og gode kolleger. Vi lægger vægt på, at kontoret er et inspirerende og rart sted at være og har byens bedste udsigt, interessante samarbejdspartnere, internationalt udsyn og en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i jobbet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.