Find job

Produktionsingeniør

Trives du i rollen som facilitator og ansvarlig for tekniske procesforbedringer i produktionen? Så har vi jobbet til dig som produktionsingeniør hos Danfoss Heating i produktionen af aktuatorer. Du tilbydes en unik jobmulighed som en af nøglespillerne, der aktivt udvikler og udfører procesoptimering og implementerer konkrete handlingsplaner i en afdeling, hvor vi vækster og har travlt med kapacitetsudvidelser. I samarbejde med vores øvrige team bliver en af dine hovedopgaver at udvikle, vedligeholde og drive produktionsprocesser/teknologier.

Sikring og udvikling af kerneprocesser med fokus på produktivitet og leverancer

Som vores nye produktionsingeniør vil du være overordnet ansvarlig for vores teknologi- og kerneprocessor i aktuatorfremstilling, hvor vi på automatiske, unikt designede maskiner laver optræk af rør i kobberlegeringer, ståldele, formning af bælge og svejsning af metaldele. Dit overordnede mål vil være at identificere, planlægge og udføre procesforbedringer og teknologiaktiviteter, der sikrer optimering af driften og forbedrer produktivitet, samtidig med at kvalitetsstandarderne for producerede produkter overholdes. Derudover vil dine arbejdsopgaver indbefatte at:

  • Være facilitator og projektleder på opgaver, fx investeringer i nye maskiner, ombygninger, optimering, cost down eller renoveringsopgaver
  • Sikre optimalt flow i værdikæden
  • Implementere, kontrollere og analysere produktivitet, reduktion af variable omkostninger og kvalitetsprocesser i produktionen
  • Deltage aktivt i at udvikle og implementere handlingsplaner til forbedringer (Lean)
  • Støtte og supportere produktionen i øvrigt
  • Deltage aktivt i TS16949-implementering (kvalitetsstandard) 

I hverdagen arbejder du således tæt sammen med både operatører fra produktionen og specialister fra egen og andre afdelinger samt eksterne leverandører. Det er derfor vigtigt, at du er en god kommunikator og kan agere både diplomatisk og med naturlig autoritet.

Fleksibel og processtærk ingeniør og facilitator

Du har en uddannelse som maskiningeniør, produktionsingeniør, maskinmester, maskintekniker eller anden relevant teknisk uddannelse og kommer med den nødvendige praktiske erfaring fra den tekniske branche. Din baggrund kan fx være inden for det produktionstekniske eller som maskinbygger, men uanset hvad brænder du for at forstå de tekniske sammenhænge, og det falder dig naturligt at involvere andre i denne forståelse. Du trives i en meget foranderlig hverdag, hvor en del af opgaverne ikke kan planlægges, så du skal kunne prioritere og skifte hurtigt mellem forskellige opgaver uden at miste tråden. Endvidere har du et godt overblik, en god portion selvtillid og evnen til at arbejde selvstændigt og udnytte mulighederne for faglig og personlig udvikling. Du er naturligvis fleksibel og klar til at supportere dine kolleger, og du tager naturligt ansvar for afdelingens samlede opgaver. Sidst men ikke mindst er du flydende i mundtligt og skriftligt engelsk.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet,

er du velkommen til at kontakte Senior Technical Manager Kim Lynggaard på tlf. 5151 2640.
 
Please apply at your earliest convenience. We do not have an application deadline but accept applications as long as the job is posted.The position will be closed down once we have found the right candidate.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Silkeborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.