Find job

Maskiningeniør til avanceret produktudvikling

Som et led i fortsat udvikling af organisationen søger vi en maskiningeniør til interessante og udfordrende udviklings- og konstruktionsprojekter for kunder. Stillingen er bedst egnet til mindst 10 års erfaring, men også kandidater med mindre kan komme i betragtning.

Kontraktopgaverne er projektorienterede og strækker sig typisk fra konceptskabelsen til produktet har vist sig værdigt på markedet. I visse projekter er TPU’s bidrag koncentreret omkring kritiske faser.

En del af TPU’s speciale er en fælles metode for udvikling af vidt forskellige produkter. Vi sætter en ære i at være i front mht. udviklingsværktøjer. Innovation, systematik og dokumentation er vore nøglebegreber, både som fundament for udviklingsprocessen og for det færdige resultat.

Er du

  • Maskiningeniør, konstruktion/produktudvikling
  • Selvstændig og med appetit på faget
  • Interesseret (også) i medical devices og plast
  • Teoretisk og analytisk velfunderet
  • Metodisk og systematisk
  • Kvalitetsbevidst
  • Problemløsende og formidlende
  • Engageret og initiativrig
  • I stand til både ”frihånds tegning” og CAD

Tilbyder vi

  • Inspirerende arbejdsmiljø med erfarne kolleger
  • Opgaver af meget varierende karakter
  • Faglig læring og udvikling på højt niveau
  • Faglige udfordringer på højt niveau
  • Gode arbejdsmetoder og -værktøjer
  • Personlig udvikling og efteruddannelse
  • Medindflydelse og korte beslutningsveje
  • Flekstid, god aflønning og overtidsbetaling
  • International berøringsflade

Virker ovenstående interessant, hører vi gerne fra dig. Du er velkommen til at få besvaret eventuelle spørgsmål om stillingen ved at ringe på telefon 45 46 08 08 eller skrive til Niels Hvid (nh@tpu.dk) eller Lars Mørch (lm@tpu.dk). Ønsker du yderligere information, kan den evt. findes på www.tpu.dk. Du bedes sende ansøgningen pr. post eller mail til Karen Toldbo (kmt@tpu.dk). Ansøgninger behandles løbende.


TPU udfører avanceret produktudviklingsarbejde for danske og udenlandske industrier. Brancher og projekter spænder vidt, og opgaverne har tilsvarende betydelig bredde. TPU er i front inden for outsourcet udvikling af mekaniske og elektromekaniske produkter samt teknik til fremstilling af produkterne.

De udviklede produkter spænder fra medicinske engangsartikler over apparater og avanceret måle- og håndteringsudstyr til specialmaskiner i procesindustrien. Projekterne har som fællesnævner et højt ambitionsniveau for innovation, løft af teknologi og kvalitet i produktudviklingen.

TPU er etableret i 1990 og er i kraft af en stabil udvikling velkonsolideret.

 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Birkerød

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.