Find job

Erfaren ejendomsadministrator søges til veldrevet forening på Vestegnen


Beskrivelse

Som ejendomsadministrator vil du, i samarbejde med en kollega, varetage administrationen af ca. 75 ejendomme, som består af både almene boliger og erhvervslejemål. Dit primære fokus vil være på administrative dele af ejendomsadministrationen, men du vil også komme til at beskæftige dig med regnskabstekniske opgaver, som er din kollegas primære fokus. Du vil indgå i en økonomiafdeling på i alt seks medarbejdere, hvor du vil referere til foreningens økonomichef. Der er et tæt og uformelt samarbejde på tværs i organisationen, hvor dine dygtige kollegaer altid er klar til at hjælpe og dele ud af deres viden. Stillingen er 37 timer pr. uge inkl. frokost. Dine opgaver vil bestå af:

Arbejdsopgaver

  • Lejekontrakter og fraflytninger
  • Kontakt til lejere, viceværter etc.
  • Huslejevarslinger
  • Tovholder på vedligeholdelsesarbejder
  • Varme- og fællesregnskaber
  • Huslejeopkrævning
  • Kontering af bilag
  • Budgetopfølgning
  • Klargøring af ejendomsregnskaber
  • Ad hoc

Om virksomheden

Her er tale om en landsdækkende forening, som har eksisteret i mere end 60 år og repræsenterer godt 10.000 medlemmer. Ud over at være interesseorganisation for sine medlemmer, ejer foreningen en række ejendomme, samt administrerer en række eksterne ejendomme. Foreningen beskæftiger ca. 25 medarbejdere og har hovedkontor på den københavnske vestegn, tæt på offentlig transport og motorvej. På hovedkontoret er der en uformel atmosfære, hvor fagligt engagement blandes med et trygt arbejdsmiljø og godt kollegialt fællesskab. Der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling, samt en attraktiv løn og pensionsordning efter kvalifikationer. Dertil tilbyder de en række personalegoder såsom kantineordning, sundhedsforsikring, personaleforening m.m.

Personlige kompetencer

Du har erfaring med ejendomsadministration fra en lignende stilling. Som person er du frisk, dedikeret og initiativrig, og du tilgår dine opgaver med engagement og gåpåmod. Dertil er du serviceminded og kan lide at have kontakten til mange lejere. Du forstår at levere inden for de forventede tidsrammer samtidig med, at du er omstillingsparat og proaktiv.

IT-kompetencer

Gerne erfaring med Unik Bolig

Uddannelse

Erfaring vigtigere end uddannelse

Sprog

Dansk

Kontaktpersoner

Søren Christiansen og Christina Laursen

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

Job ID: 2682
Kontrakt type: Fast stilling
Arbejdstid: Fuldtid
Løn: Løn efter kvalifikationer
Sted: Vestegnen
Ansættelsesstart: Efter aftale

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Vestegnen

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.