Find job

ScanPeople søger en erfaren CNC-Programmør, med flair for Design, til Nilpeter A/S

Til deres maskinfabrik i Slagelse søger Nilpeter en Produktionstekniker med tiltrædelse snarest muligt.

Dine arbejdsopgaver:

  • Er at programmere CNC maskiner samt designe fixturer og værktøjer til deres FMS anlæg og andre CNC maskiner
  • Designe opstillings-fixturer og værktøjer
  • Frembringe CNC-programmer til horisontalcentre (OKUMA)
  • Løbende opfølgning og optimering af bearbejdningsprocesser
  • Udarbejdelse af dokumentation i forbindelse med nye fixturer og værktøjer
  • Deltage i afdelingens PTF-opgaver
  • Ad hoc

Faglige kvalifikationer:

  • Du skal være uddannet Industritekniker og/eller Produktionsteknolog
  • Du skal gerne have flere års erfaring med programmering af CNC maskiner, - gerne OKUMA
  • Du har arbejdet med robotter og anden automation
  • Du arbejder struktureret med et godt overblik
  • Godt kendskab til 3D programmer, - gerne Creo
  • Dansk og Engelsk beherskes i skrift og tale

Personlige egenskaber:

  • Du er udadvendt og opsøgende med masser af gåpåmod
  • Du forstår vigtigheden af deadlines og formår at afslutte opgaverne
  • Du er kreativ med lyst og mod på arbejdet, der ligger i et udviklingsjob
  • Du kan tænke utraditionelt og trives med problemløsning
  • Du kan arbejde selvstændigt i en hektisk hverdag og finder det naturligt at tage ansvar for dine projekter
  • Du er analytisk og arbejder struktureret samt løsningsorienteret
  • Du er villig til at yde en ekstra indsats for et fælles resultat
  • Du kan indgå i et tværfagligt team, der arbejder på tværs af organisationen/faggrupper
  • Du er positiv, har humor og en fleksibel indstilling til jobbet

Nilpeter A/S tilbyder dig:

  • At være en del af et team, der med fokus på teknologi og automation, har skabt en højteknologisk maskinfabrik, der vedbliver at udvikle sig
  • Et åbent, tværfagligt og uformelt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på faglig dygtighed, initiativ, engagement og humor
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling i et inspirerende samarbejde med dygtige kollegaer
  • Et udfordrende job i en dynamisk virksomhed, hvor der er højt til loftet
  • Et spændende arbejdsmiljø med inspirerende og professionelle kollegaer
  • Stor fleksibilitet og variation i hverdagen – frihed under ansvar

Tiltrædelse:

  • Snarest muligt, men der ventes på den rette.

Ansøgning:

Finder du ovenstående stilling ligeså spændende som os og er du klar til nye udfordringer, er du velkommen til at sende CV og en motiveret ansøgning med mail til info@scanpeople.dk - For yderligere information, kan
Martin Lyngsie Andersen eller Christian Behrenthz Olesen fra ScanPeople kontaktes på telefon: 43 31 00 71.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Om Nilpeter A/S:

Nilpeter blev grundlagt i 1919 og er en af verdens førende producenter af label og smalle web trykkemaskiner, baseret på Flexo, Offset og inkjet-teknologi. Nilpeter A/S har produktionsfaciliteter i Slagelse - Danmark, Cincinnati - Ohio, og Chennai - Indien. Nilpeter A/S, som har været en familieejet virksomhed i fire generationer, beskæftiger ca. 500 mennesker globalt. Nilpeter A/S er dedikeret til at tjene verden på lokalt plan og yde salg og service til kunder i mere end 70 lande. Nilpeter A/S er stolt over at kunne levere de nyeste løsninger skræddersyet til at imødekomme kundernes finansielle status og lokale krav - uanset hvor de er. Nilpeter A/S´ produktions- og montage virksomheder i USA og Danmark kombinerer state-of-the-art komponenter og de bedste kompetencer, således at hver enkelt tryk er af højeste kvalitet - www.nilpeter.com

Om ScanPeople ApS:

ScanPeople er en solid og dynamisk, danskejet virksomhed i Scanavo gruppen. Vi er yderst servicemindede og kompetente rådgivere. En af ScanPeoples store styrker er medarbejdernes meget forskelligartede baggrunde.
Vi besidder et vidtrækkende rekrutteringsnetværk og en bred erfaring med vikarassistance, search, rekruttering, interim management og outplacement. 

Vi har med ScanPeoples blå division valgt at specialisere os i at levere personale indenfor Industri, Medico, Teknik og Pharma.

Yderligere information findes på www.scanpeople.dk – Her kan du i tillæg finde ScanPeoples grønne division som er specialiseret i at levere personale indenfor Salg, Marketing, Kontor og Administration.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Slagelse

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.