Find job

Skovbrugsfagligt fyrtårn til skovtilskud i Tilskudsenheden

Vil du arbejde med tilskud til privat skov og være med til at udmønte både Landbrugs- og Fødevarepakken og Naturpakken - så er Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning måske en arbejdsplads for dig? Vi søger en kollega med stærke skovbrugsfaglige kompetencer til vores skovtilskudsteam, der forvalter tilskud til private skovejere.

I Tilskudsenheden bidrager vi til den overordnede målsætning om ’ny natur’ og til at realisere de fastsatte mål. Tilskudsenheden består af to teams, der tilsammen forvalter Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings (SVANAs) tilskudsordninger til natur- og skovprojekter under Landdistriktsprogrammet.

Opgaver og organisering

Du bliver en del af vores centrale skovtilskudsteam på 10 medarbejdere, der styrer tilskud til private skovejere. Men du vil også få et tæt samarbejde med de kolleger på SVANAs decentrale enheder, som står for den daglige og konkrete sagsbehandling af tilskudssagerne. Du vil blive involveret i en række forskelligartede opgaver og få mange kontaktflader både i departementet, i styrelsens andre centrale enheder, interessenter og NaturErhvervstyrelsen.

Kerneopgaver

Som vores kollega vil du:

  • Være ansvarlig for tilskudsordningen til særlig drift i skov, herunder sikring af Natura 2000 skov
  • Indgå i arbejdet med at formidle og kommunikere tilskudsordningerne
  • Løse opgaver i krydsfeltet mellem økonomiske, juridiske, politiske som faglige aspekter på skovtilskudsområdet
  • Medvirke til den løbende drift af tilskudsordninger, herunder opdatering af instrukser for sagsbehandlere, udarbejdelse af tilskudsvejledninger m.m.
  • Udarbejde direktions- og ministersager på skovtilskudsområdet
  • Medvirke til fortolkning af EU-regler og omsætte dem til tilskudsadministration i praksis

Din profil

Vi lægger vægt på, at du har:

  • har en naturvidenskabelig kandidatgrad, fx forstkandidat, cand.scient., cand.agro., eller lignende
  • erfaring med tilskudsadministration
  • erfaring med direktions- og ministerbetjening
  • kan agere professionelt i samspillet mellem mange forskellige interessenter
  • skriver godt og præcist
  • er positiv og løsningsorienteret
  • lyst til at indgå i teamsamarbejde
  • har et godt overblik i komplekse problemstillinger
  • er robust, vedholdende og energisk

Vi tilbyder

Et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer, en uhøjtidelig omgangstone og mulighed for personlig og faglig udvikling. Der vil være et introduktionsforløb, så du vil få en stejl læringskurve.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestested er SVANA i København.

Flere oplysninger?

Du er velkommen til at kontakte kontorchef Henrik Kundby 72 54 22 01 eller funktionsleder Bettina Helle Jensen 72 54 48 47, hvis du ønsker flere oplysninger om jobbets indhold.

Sådan søger du stillingen

Stillingen søges online på vores jobportal via linket "Søg stillingen" nederst i opslaget. Dine oplysninger plus ansøgning og CV skal vi have senest den 31. oktober 2016. Vi planlægger at holde samtaler den 7.-8. november. 2016.

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning hører under Miljø- og Fødevareministeriet.Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning er statslig myndighed for vand og natur. Styrelsen bistår miljø- og fødevareministeren med udvikling af politik og lovgivning m.m., og styrelsen løser forskellige planlægnings- og myndighedsopgaver, herunder administration af tilskud til skov-, vådområde- og vandløbsprojekter. Styrelsen har ansvar for overvågning af vand og natur og for grundvandskortlægning. Styrelsen har ca. 600 medarbejdere fordelt på hovedsædet i København og 8 enheder i hele landet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.