Find job

Key Account Manager

Ved du en masse om Proces og Food-Pharma?

Så bliv Key Account Manager hos Hans Buch.

Du får en selvstændig og alsidig rolle, hvor din kommercielle forståelse, din tekniske indsigt i og viden om dit forretningsområde rigtig kommer i spil.

Du bliver en vigtig spiller i forbindelse med udvikling af salget og produkt/kundeporteføljen inden for Food-Pharma og kommer især til at arbejde med: 

  • Opsøgende salg til både nye og eksisterende kunder
  • Budgetansvar for udvalgte nøglekunder
  • Udarbejdelse af forretningsplaner for nøglekunder
  • Tilbudsgivning, opfølgning, udvidelse og vedligehold af pipeline
  •  Indfrielse af mål for salg, DB, kundebesøg o. lign

Din profil

Du har et udpræget vinderinstinkt og en solid viden om branchen. Dertil har du en merkantil uddannelse gerne med et teknisk fundament. Du forstår kundernes applikationer og kan derfor omsætte ideer til salgbare løsninger, der styrker kundernes konkurrencekraft. Som person er du samarbejdende, flittig, resultatorienteret og kreativ og du har øje for mulighederne. Du motiveres af at være ude hos dine kunder og af de gode resultater, du skaber. Endelig behersker du engelsk i både skrift og tale.

Du synes, at dette job lyder spændende, bl.a. fordi du:

  • Gerne vil arbejde i en virksomhed, der tror på fremtiden
  • Gerne vil være en nøglefigur og sætte dit eget præg på jobbet
  • Vil blive ved med at udvikle dine kompetencer

Din fremtidige arbejdsplads

Hos Hans Buch bliver du en del af et moderne ingeniør- og handelsfirma med et veletableret navn i markedet. Med vores store erfaring og brede program af kvalitetsprodukter, løser vi opgaver for et bredt udsnit af danske industrivirksomheder og offentlige institutioner. Du får ca. 60 gode kolleger, fordelt på kontorerne i Albertslund og Skanderborg. Vi arbejder målrettet med medarbejdertrivsel, hvilket bl.a. betyder en sund kantineordning, frisk frugt, tilskud til rygestop og vægttab, personaleforening, motionscenter og masser af sociale arrangementer.

Hvis du vil vide mere

Er du velkommen til at ringe til divisionschef Poul Fussing telefon 20 11 88 43, ligesom du kan hente yderligere information på www.hansbuch.dk. Hans Buch indgår som en del af Fritz Schur Technical Group, som du kan læse om på www.fstg.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Danmark

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.