Find job

Beredskabsinspektør

Vi søger en ny beredskabsinspektør, der har lyst til arbejde tæt sammen med 10 dygtige kollegaer - midt i en spændende beredskabsfaglig hverdag, der konstant er under forandring. Du skal kunne håndtere de traditionelle opgaver inden for faget, og samtidig have mod på at arbejde kreativt i ”ukendt terræn”. Du skal være omstillingsparat i ordets sande betydning.

Din arbejdsdag vil blive med udgangspunkt fra Kirstinesmindevej i Aarhus Nord, og inden sommeren 2017 fra Bautavej Aarhus Vest, hvor vi flytter ind i spritnye lokaler.

Du vil have rig mulighed for at sætte dit præg på hvordan vi organiserer, udvikler og afvikler vores opgaver fremover.

  • Dit ansvarsområde er primært sagsbehandling af brandsyn og byggesager
  • Men ligeså vigtigt er det, at du kan proces- og metodeudvikle. Du skal være innovativ i din tankegang og ”stjæle med arme og ben” fra andre, relevante domæner
  • Du kommer til at arbejde med risiko- og sikkerhedsvurdering, hvor videndeling er et must
  • Du kan også komme til at arbejde med risikovirksomheder, fyrværkeri, forebyggende kampagner, midlertidige arrangementer (ikke mindst med Kulturby 2017 for øje), samt deltage i netværksmøder med kollegaer fra de andre beredskaber
  • Du får en afvekslende hverdag, hvor der både skal udvikles OG afvikles

Dine faglige kompetencer:

  • Vi forestiller os, at du er bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende
  • Du skal være villig til at gennemføre de relevante kurser/uddannelser for at bestride stillingen
  • Du har erfaring med elektronisk sagsregistrering og journalisering
  • Det gør slet ikke noget, hvis du har erfaring med brandteknisk sagsbehandling fra en kommunal brand-/bygningsmyndighed eller en privat virksomhed

Dine personlige kvalifikationer:

  • Du er fleksibel, serviceorienteret og en kompetent samarbejdspartner, som er "selvkørende" i hverdagen
  • Du kan formidle tekniske, og til tider komplekse budskaber på en forståelig måde, både mundtligt og skriftligt
  • Du kan bidrage til et godt samarbejde ved gensidig dialog, respekt og forståelse
  • Du er en ansvarsbevidst og loyal kollega, der bidrager til et positivt arbejdsmiljø - suppleret med en god portion obligatorisk humor

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads i konstant udvikling, med stor mulighed for selv at tilrettelægge sit arbejde og sin hverdag
  • En flad struktur og samarbejde på tværs med vores to andre områder Operativ Afdeling og Salg & Service
  • Gode kollegaer i et venligt, tillidsvækkende og udviklingsorienteret miljø
  • Mulighed for sparring med fagligt dygtige kollegaer

Løn- og ansættelsesvilkår:

Aflønning sker efter principperne om “Ny Løn” og i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation. Ren straffeattest fordres. Arbejdstiden er 37 timer/uge. Stillingen forventes besat den 1. januar 2017.

Nærmere oplysninger:

Er du interesseret, kan du læse mere om os på vores hjemmeside - www.ostbv.dk.

Skulle du have spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte chef for Forebyggende Afdeling, Nikolaj Henningsen på telefon; 2968 5705 eller på mail; nh@ostbv.dk, eller beredskabsinspektør Knut Slettemeås på telefon; 2968 5706 eller på mail; ks@ostbv.dk

Skriftlig ansøgningen sendes til HRfunktionen@ostbv.dk, og skal være os i hænde senest den 16. november 2016.

Samtaler forventes afholdt i uge 47/48.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Aarhus

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.