Find job

Area Sales Manager

Har du flair for salg af kundetilpassede tekniske produkter og løsninger i form af betjeningspaneler til større industri- og medicokunder? Har du erfaring med at arbejde organisatorisk i teams, og er du kendt for at være nysgerrig og entusiastisk? Så har Mekoprint Electronics produkterne og opgaverne, der kan øge din faglige viden og udvikle dine personlige kompetencer. Mekoprint Electronics er drevet af vækstambitioner, og har du den energi og det drive, der skal til for at opdrive, udvikle og vedligeholde salget fremadrettet, kan du være den Area Sales Manager, vi søger med base i Støvring nær Aalborg.

Vækstvirksomhed med stærkt forankrede værdier

Med reference til salgsdirektøren står du i spidsen for at udbygge relation og salg til 10-15 key accounts samt drive og opbygge new bizz til 5-10 strategisk udvalgte kunder - hovedsageligt i Europa. Du prioriterer salgsfokus og differentiering, søger efter emner og skaber interesse for at evaluere fælles potentiale med kunden for dermed at lukke ordren. Du skal fungere i en matrixorganisation, hvor du arbejder tæt sammen med Business Development og Engineering. Centrale opgaver vil være at:

  • Bidrage med struktur og salgssystematik for en proaktiv salgsindsats og -tilgang samt kundefokus
  • Medvirke til at styrke samarbejdet mellem salg og udvikling
  • Strategisk kvalificere key accounts og nye potentielle kundeemner
  • Forberedende salgsarbejde
  • Besøge og bearbejde kunder og fungere som sparringspartner ved afklaring af behov, match og fælles succeskriterier
  • Forhandle kontrakter, herunder forstå kommercielle betingelser og konsekvenser
  • Videreudvikle tilbudsudformningen med value propositions
  • Sikre intern koordinering og involvering på tværs af salg, udvikling og produktion

Du får salgsbackup, bl.a. internt fra en lead specialist, som hjælper med at genere leads, hvilket giver dig og salgsteamet frihed til at skabe konkrete salgsresultater. Du skal forvente 30-40 rejsedage årligt.

Ambitiøs sælger med handlekraft

Du har en kommerciel baggrund og har erfaring med kundetilpasset teknisk løsningsalg - gerne til industri- og medicokunder med egen udvikling og produktion. Du har således teknisk forståelse, men mere vigtigt er det, at du er kommercielt tænkende og kan dokumentere solide salgsresultater af tekniske løsninger over flere år - gerne internationalt. Du er en dreven forhandler på alle niveauer, som instinktivt ved, hvornår et salg kan lukkes. Endvidere er du pragmatisk, nysgerrig, entusiastisk og vedholdende samt mål- og resultatorienteret med højt drive, naturlig gennemslagskraft og situationsfornemmelse. Du er en stærk kommunikator med en klar og effektiv formidling af værdi for kunden og ligeledes skarp på forventningsafstemningen med kunden. Endelig behersker du engelsk og dansk i skrift og tale.

Ansøgning og cv

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Jesper Dambo fra People & Performance på tlf. 5215 9732 eller konsulent Iben Ferré Hjortkjær på tlf. 2635 0789. Send din ansøgning via linket her på siden og vedlæg dit cv. Vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.
 

 



Mekoprint Electronics producerer serigrafisk tryk på plastmateriale i en optimeret og automatiseret rulle-til-rulle-produktion. Divisionen beskæftiger ca. 80 medarbejdere og er en del af Mekoprint-koncernen, som er en familieejet virksomhed grundlagt i 1954. Koncernen har hovedsæde i Støvring og beskæftiger ca. 500 medarbejdere på 40.000 m2 produktionsarealer i Europa. Med koncernens fleksible produktion i Danmark, Østeuropa og gennem partnere i Asien tilbydes global levering og reduktion af ’time-to-market’. Produktudbuddet er 100 % kundespecifikke løsninger til industrielle virksomheder og elektronikvirksomheder. Læs mere på www.mekoprint.dk .

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Støvring

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.