Find job

Udadvendt teknisk salgssupporter med sælgerpotentiale

LINCO Food Systems A/S er en del af BAADER Gruppen, en af verdens førende producenter af procesudstyr til fjerkræ- og fiskeindustrien med over 1000 ansatte i hele verden. LINCO Food Systems A/S udvikler maskiner, systemer og fuldautomatiske procesløsninger til slagtning, opskæring og pakning af fjerkræ.

LINCO Food Systems A/S i Trige ved Aarhus er BAADER Gruppens hovedcenter i forhold til fjerkræindustrien. Virksomheden udvikler, producerer og sælger maskiner og komplette anlæg og har en global eksportandel på 95- 99%. Virksomheden beskæftiger ca. 500 medarbejdere fordelt på 3 fabrikker i Danmark, 1 i Holland og 1 i USA og er i øvrigt repræsenteret i hele verden med lokale salgskontorer, distributører og agenter. Til at styrke den fortsatte vækst søges en:

Udadvendt teknisk salgssupporter med sælgerpotentiale

Kundefokus -  teknisk rådgivning - international vækstvirksomhed

Med reference til afdelingslederen for Process & Sales Engineering, bliver du en del af en afdeling på 12 kompetente og kvalificerede kollegaer. Dine primære opgaver omfatter modning og prækvalificering af forespørgsler fra kunder, udarbejdelse af tilbud og salgskontrakter, procesbeskrivelser samt teknisk rådgivning såvel internt i virksomheden som eksternt til agenter, salgsselskaber og visse tilfælde sammen med sælgere hos kunden.

For den rette kandidat, kan der være mulighed for at udvikle sig til sælger, såfremt talent, indstilling og vilje er til stede. Der kan også være mulighed for på sigt, at komme til at arbejde i en af virksomhedens 2 fabrikker i udlandet eller en af de 8 udenlandske datterselskaber.

Vi forventer, at du har erfaring med teknisk salgssupport fra en lignende stilling. Om du har meget eller lidt erfaring er mindre vigtigt, det er din indstilling og din tilgang til opgaverne og virksomheden, som er afgørende. Din uddannelsesmæssige baggrund er formodentlig som produktionsteknolog, maskintekniker, industritekniker eller tilsvarende mellemlang teknisk uddannelse. Det er en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund og nogle års praktisk erfaring inden påbegyndt uddannelse. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, har gode it-kundskaber og erfaring med Autocad og gerne kendskab til SAP, uden at dette er er et krav. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en international orienteret produktionsvirksomhed. I stillingen må forventes nogen rejseaktivitet, op til 40 dage årligt over hele verden.

Du er systematisk og struktureret i dit arbejde og sætter en ære i at overholde deadlines. Du er imødekommende og udadvendt, har et stort drive, er resultatorienteret og hårdtarbejdende. Du forstår vigtigheden af teamwork og er vant til samarbejde på tværs af organisationen. Du besidder stort overblik og er vant til at håndtere til tider pressede situationer. Du har erfaring med at navigere internt, finde den rette samarbejdspartner og vide, hvor du skal søge support og viden.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende hverdag i en lokalt forankret, men internationalt orienteret virksomhed. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor der er plads til såvel faglig som personlig udvikling. Vi forventer du bor eller bosætter dig i hensigtsmæssig afstand fra virksomhedens domicil i Trige.

Kan du genkende dig selv i de krav, vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket ”363-LIN” til job@sensu.dk. Jobbet ønskes besat snarest muligt. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S; Louise Kiilerich på +45 30 138 093 eller John Tveit på + 45 20 774 333. For yderligere information om virksomheden, se www.baader.com.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Trige

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.