Find job

Arkitekt til grafiske opgaver i Center for Byplanlægning

Vil du være med til at udvikle København som en levende, ansvarlig og mangfoldig by?

Center for Byplanlægning har fokus på udviklingen af Københavns byområder og skaber rammerne for bl.a. nye boliger, erhverv, rekreative muligheder og den almene sektor.

Center for Byplanlægning har godt 100 engagerede, dygtige og erfarne medarbejdere. Vi arbejder med stedsspecifik byudvikling – med udvikling af lokalplaner, trafikplanlægning, byrums- og byggesager i tilknytning til lokalplanerne, almene boliger samt tværgående, strategiske projekter – alt med fokus på at skabe mest mulig kvalitet i den fremtidige udvikling af København. Vi skaber rammerne for byens udvikling i dialog med bygherrer, rådgivere, udviklingsselskaber og en lang række andre interessenter samt borgere i byen.

Byudviklingen i København har et rivende tempo. Center for Byplanlægning har fået mulighed for at opruste, så vi kan være en aktiv samarbejdspartner og understøtte udviklingen. Vi søger derfor bl.a. en arkitekt til grafiske opgaver. Du kommer til at indgå i et fagligt miljø med en høj grad af samarbejde internt og eksternt, med fokus på politisk betjening, variation i opgaver og arbejdsdag og et godt tempo.

Arkitekt til grafiske opgaver

Vi søger en arkitekt med særlige grafiske kompetencer. Du skal have interesse for og lyst til at indgå i arbejdet med den grafiske side af lokalplanlægningen, opsætning af plandokumenter, bearbejdelse af kortgrundlag og lignende. Arbejdet gennemføres typisk i samarbejde med en projektgruppe.

Du får bl.a. følgende arbejdsopgaver:

  • opsætning og layout af lokalplaner og tilhørende grafisk materiale, bl.a. i form af pjecer og foldere
  • arbejde med fælles standarder med udgangspunkt i den besluttede designmanual
  • web-opgaver
  • opdatering af GIS-data
  • udarbejde kortmateriale og øvrige ad hoc-opgaver
  • PowerPoint-præsentationer
  • lettere billedbehandling.

Om dig

Ud over en relevant uddannelsesmæssig baggrund lægger vi vægt på, at du  

  • er avanceret bruger af programmerne i Adobe-pakken – især InDesign og Illustrator
  • har erfaring med web-redigering i Drupal
  • kan visualisere rumlige problemstillinger
  • kan bidrage til at udvikle gode grafiske løsninger.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • kan bevare overblikket over flere sideløbende arbejdsopgaver
  • kan bevare overblikket og humøret i pressede situationer med flere sideløbende opgaver
  • kan tage dig af praktiske opgaver, når det er nødvendigt
  • har gode samarbejdsevner, og kan lide at indgå i tværfaglige projektgrupper.

Vi ønsker en dynamisk kollega, der selvstændigt tager initiativet, er opsøgende i forhold til opgaveløsningen, kombineret med et godt humør. 

Ved indsendelse af ansøgning bedes du medsende eksempler på dit grafiske arbejde.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatschef Jan Heichelmann på 2620 0157 eller enhedschef Bertha Lysgaard på 2630 1218.

Generelt om stillingen

Vi kan tilbyde dig en række spændende projekter og opgaver i Center for Byplanlægning på en dynamisk arbejdsplads med skiftende dagsordener. Du kommer til at arbejde i et tværfagligt miljø med fokus på faglig vidensdeling og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi er fire byplanenheder med hver en enhedschef og ca. 20 medarbejdere.

Stillingen er normeret til fuld tid og er til besættelse den 1. januar 2017 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår er efter forhandling og i øvrigt i henhold til gældende overenskomst.

Vedhæft dit CV og bevis for din uddannelse. Øvrige relevante dokumenter som fx anbefalinger eller lignende bedes du vente med at medbringe til en evt. ansættelsessamtale.

Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 6. november 2016.
Vi forventer at holde samtaler med udvalgte kandidater i ugerne 46 og 47.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4 mia. kr.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.