Find job

Financial controller til internationalt koncernregnskab

Gå forrest i controlling, udvikling af nye procedurer og regnskabsprincipper på tværs af Europa

BORG Automotive A/S er med sine mere end 1300 ansatte en af Europas største producenter af renoverede autodele til det uafhængige eftermarked. Firmaet har igennem en årrække oplevet stærk vækst og har nu en betydelig trecifret millionomsætning.

BORG Automotive A/S markedsfører og sælger en pakke af kvalitetsprodukter under tre stærke brands. Virksomheden har en stærk værdibaseret kultur, og dette præger dagligdagen. Koncernens hovedkontor ligger i Silkeborg.

Se mere på www.borgautomotive.com


Regnskab controlling – vægt på transfer pricing, skat og projekter
Som financial controller har du en hovedrolle i udviklingen af nye procedurer, processer og analyser i forhold til interne afregninger, skat samt en række projekter, som du i høj grad er med til at definere og prioritere. Desuden udfører du løbende controlling opgaver i forhold til regnskabsaflæggelser, koncernafstemninger, royalities, kreditforsikringer mv.

Du refererer til BORG Automotives koncernregnskabschef og bliver en del af det velfungerende økonomiteam på syv medarbejdere. Teamet står for den daglige drift i regnskabsafdelingen, support til datterselskaber samt selskabskonsolidering i BORG Automotive koncernen. Du vil således deltage i driftsopgaver efter behov, og stillingen vil indebære et begrænset antal rejsedage.
 

Nysgerrig masteruddannet med højt drive
Du har stor indsigt i regnskab gerne fra en kandidatuddannelse i økonomi, Oecon, Cand. Merc. Aud. eller tilsvarende. Nogle års erfaring med revision og financial controlling i en international virksomhed er et plus. Men har du evnerne, gåpåmodet og ambitionerne kan BORG Automotive tilpasse udfordringerne, så du kan arbejde dig ind i stillingen.

Drive, selvstændighed og analytiske evner er afgørende. Du får opgaver i både udvikling og drift, så du skal være omstillingsparat. Du bevarer overblikket men ser også de detaljer, der gør forskellen. Du trives med udvikling og projektledelse, men har samtidig ordensans og når dine deadlines med korrekt løste opgaver. Nøgleord som akuratesse, samarbejde, handlekraft og nytænkning passer på denne alsidige stilling.

Flydende engelsk i skrift og tale er et krav. Dansk er ikke afgørende. Din bopæl skal ligge inden for daglig køreafstand til kontoret i Silkeborg.
 

Et dynamisk miljø med god holdånd
Hos BORG Automotive A/S får du rig mulighed for både personlig og faglig udvikling. Du indgår i en meget flad organisation med en uhøjtidelig tone og fokus på effektivitet, trivsel, gensidig sparring og fælles målsætninger. Gagepakken forhandles på et niveau, der modsvarer dine kvalifikationer og jobbets krav.

BORG Automotive A/S samarbejder med rekrutteringsvirksomheden LyderJohnsen A/S om denne ansættelse. BORG får således ikke kendskab til din henvendelse uden din accept. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrich B. Thorsen fra LyderJohnsen på telefon: 28899043.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Financial controller, BORG” til:
ans@lyderjohnsen.dk. Husk at anvende den e-mailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt. Bemærk venligst, at vi indkalder løbende til samtaler, hvorfor du bør søge straks, hvis du er interesseret.





Jobtitel

Financial Controller

Virksomhedsnavn

BORG Automotive A/S

Hjemmeside

www.borgautomotive.com

Sted

Silkeborg

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Silkeborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.