Find job

Kvalitetschef til videreudvikling af ledelsessystem

Vores kunde, som er en større virksomhed indenfor bygge-/anlægsbranchen, prioriterer miljø, kvalitet og sikkerhed meget højt og er certificeret i henhold til ISO 14001, ISO 9001 og OHSAS 18001. Virksomheden har et ønske om at fastholde et stærkt fokus på disse områder og ønsker derfor at videreudvikle deres ledelsessystem, i forbindelse med at de nye udgaver af ISO-standarderne for 9001 og 14001 kræver implementering af risikoledelse.

I samarbejde med den øvrige organisation er du ansvarlig for opdatering af ledelsessystemet i løbet af 2017. Dette på en sådan måde at ledelsessystemet understøtter virksomhedens nuværende og kommende forretning, organisation og processer.

Det er din opgave at fortsætte udviklingen af virksomhedens kvalitetsfunktion, herunder at igangsætte aktiviteter som optimerer og forenkler rutiner og processer på tværs af afdelinger. Du er ansvarlig for vedligeholdelse og udbygning af kvalitetsledelsessystemet, og du sikrer overvågning og rapportering af kvalitetsarbejdet, med særligt fokus på afvigelser og reklamationer. Derudover sikrer du udarbejdelsen af handlingsplaner efter ekstern audit og implementering af disse.

Du har ikke direkte personaleansvar, men udøver i høj grad ledelse på et uformelt plan, og du involverer og rådgiver hele organisationen om kvalitetsledelse. I det hele taget er du omdrejningspunktet for et succesfuldt arbejde med kvalitet i hele organisationen.

Vores kunde har afdelinger i hele landet, så du kan forvente en del rejseaktivitet i Danmark.

Din uddannelse og erfaring:

Vores kunde forventer, at du har en relevant uddannelse, gerne teknisk funderet, kombineret med erfaring indenfor kvalitet og audit. Du kommer måske med en baggrund fra bygge- og anlægsbranchen eller en større produktionsvirksomhed.

Du har indgående erfaring med ISO-standarderne 9001 og 14001 og måske også med OHSAS18001, og du evner at organisere intern audit samt deltage i ekstern audit. Hvis du har kendskab til miljølovgivning, mærkningsregler m.m. er det en fordel.

Dine IT-færdigheder er stærke, og du tilegner dig færdigheder indenfor nye systemer hurtigt.

Din personlige profil:

  • Du har stor gennemslagskraft og kommunikerer tydeligt og præcist i både skrift og tale
  • Du formår at få det bedste ud af et samarbejde både internt i organisationen og med eksterne interessenter
  • Du kender vigtigheden af detaljen, men det er dit overblik som sikrer gennemtænkte løsninger
  • Du arbejder selvstændigt, og du når i mål med alle dine projekter ved hjælp af dit høje drive og din entusiasme. Samtidig er du holdspiller og fejrer dine største successer sammen med andre
  • Du er nysgerrig og vil fortsætte med at udvikle dig indenfor dit felt

Vores kunde tilbyder:

En spændende og udfordrende stilling hvor du selv er med til at skabe og udvikle indholdet. Virksomheden har fokus på at sikre dig personlige udfordringer og støtte til din fortsatte udvikling. Virksomheden er meget uformel med en åben og ligefrem omgangstone. Virksomhedsstrukturen er flad, og alle opfordres til at bidrage til udviklingen.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse.

Hvis du er nysgerrig på denne spændende udfordring, så send din ansøgning, dit CV og relevante eksamensbeviser til job@humanfocus.dk hurtigst muligt og senest den 30. december 2016. Vi arbejder meget tæt sammen med vores kunde i denne proces og de får direkte indblik i din ansøgning og dit CV uden nærmere advisering. Virksomheden ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, og vi indkalder derfor løbende til samtaler. Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til Allan Jakobsen fra Human Focus på aja@humanfocus.dk eller +45 60155766.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Storkøbenhavn

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.