Find job

Supply Chain Quality Specialist

Virksomheden

Ferrosan Medical Devices A/S Biomaterials udvikler og producerer hæmostatiske produkter, der anvendes til at standse blødninger under operation. Produkterne bliver markedsført og distribueret i mere end 100 lande via samarbejdspartneren Ethicon Biosurgery, der er en del af Johnson & Johnson. Virksomheden har ca. 130 medarbejdere og bor i Søborg. Se mere på www.ferrosanmedicaldevices.com

Supply Chain Management består af 8 engagerede medarbejdere, som arbejder med stor selvstændighed og høj kompleksitet. Teamet behandler forecast og ordre fra kunder og udarbejder dermed produktionsplaner og indkøbsbehov. De håndterer indkøb af materialer og komponenter til egen produktion i Søborg samt udvalgte nøglekomponenter til de udenlandske kontraktpakkere i USA og Polen.

Der er stor kontaktflade og samarbejde med kvalitetsafdelingen, finansafdelingen og produktionen. Ligesom teamet inddrages, når der udvikles nye produkter med input til materialespecifikationer, valg af leverandører og opsætning af Supply Chain flow. Kort sagt håndterer afdelingen hele forsyningskæden fra indkøb af råvarer og ydelser, til kunderne afhenter produkterne.

Supply Chain Quality Specialist - positiv & energisk

  • Førende virksomhed inden for sit felt
  • Du kan gennemskue komplekse sammenhænge og har overblik
  • Du er udadvendt og kan kommunikere på alle niveauer

Udfordring

Du bliver ekspert i Supply Chain Quality og skal sikre, at Supply Chain Management fungerer optimalt, rationelt og værdiskabende ift. kvalitet, da virksomheden står over for nogle spændende internationale udfordringer og er i rivende udvikling. Denne stilling er en udvidelse af teamet, da virksomheden oplever vækst, især på de eksterne processer, og øget kommunikation med både kunder og leverandører. Du skal derfor have det store overblik, drive og optimere de forskellige processer, så flowet bliver mere effektivt. Det falder dig naturligt, at optimere samarbejdet med forskellige kunder og evaluere de forskellige leverandører.

Du er ansvarlig for:

  • Efterlevelse af virksomhedens kvalitetssystem
  • At overholde gældende love, GMP regler samt instruktioner
  • At sikre tilfredsstillende GMP-niveau i SCM afdeling
  • Udarbejdelse og projektledelse af egne change control sager relateret til SCM samt give sparring til øvrige i afdelingen.
  • Udarbejdelse af leverandørafvigelse relateret til SCM
  • Deltage i tværgående projektarbejde
  • Systemmæssig varemodtagelse af begrænsede men komplekse eksterne vareleverancer af API
  • Et positivt og konstruktivt samarbejde i SCM samt med de øvrige afdelinger
  • At arbejde med at drive, optimere og etablere nye processer inden for Supply Chain.
  • Superbruger i Q-DOK
  • Månedlige rapportering på afvigelses- og ændringssager

Hverdagen er præget af mange forskellige opgaver og byder ofte på spændende udfordringer. Teamet består af medarbejdere, der viser stort engagement. Du får vide rammer, og viser du, at du kan og vil, så får du også lov.

Ferrosan Medical Devices tilbyder en spændende og varieret hverdag i en højmotiveret organisation. Virksomheden tilstræber et arbejdsklima, der motiverer medarbejderne til et effektivt og samtidigt godt samarbejde, som giver glæde ved arbejdet. Der er en fri omgangstone, et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø, præget af engagement og handling. Det betyder, at du kan sætte dit præg og gøre en forskel. Har du den rette personlighed og drive, får du også store muligheder i fremtiden. Du referer til Director of Supply Chain Management.

Talent

Du har en relevant baggrund som Farmaceut, Farmakonom, PTA Ingeniør eller lignende. Du kan dokumentere resultater og har mindst 5 års erfaring inden for QA og/eller Supply Chain Management. Du bevæger dig sikkert i et GMP/GCP/ISO13485 reguleret miljø. Ligesom du har erfaring med kontrol af batch dokumentation ift. fremstillingsprocesser.

Du kan gennemskue komplekse Supply Chain processer og sikre, at de overholder GMP og GDP krav. Ligesom du har erfaring med Design Control, Regulatoriske processer, Quality, Dokumentation, Risk Analysis m.m.

Du er forretningsorienteret og har sans for detaljen, dog uden at miste det store overblik. Du har ordenssans, præcision i det udførte og lader dig ikke slå ud af udfordringer.

Du evner at kommunikere med folk på alle niveauer og samarbejder gerne både med eksterne og interne partnere. Du har et godt humør, er humoristisk og kan lide at arbejde i en flad organisation med en afslappet omgangstone. Du taler og skriver naturligvis fremragende engelsk. 

Ansøgning

Best Talent varetager ansættelsen på vegne af Ferrosan Medical Devices og behandler din ansøgning fortroligt. Send din ansøgning med CV mærket ”1558 / SCQS” via e-mail til job@besttalent.dk eller til Best Talent, Rungstedvej 41, DK-2970 Hørsholm. Du kan læse mere om Best Talent på www.besttalent.dk.

 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Søborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.