Find job

Bid Manager

Er du vindertypen, der brænder for salg, kvalitet og udvikling og har kapacitet til kompleksitet? Så er du måske vores nye Bid Manager?

Til Siemens Building Technologies søger vi en Bid Manager til et kompetent og engageret team på syv personer, der har ledererfaring samt solid erfaring med at drive komplekse tilbudsprocesser som adresserer kundernes udfordringer og indeholder løsninger, der skaber værdi for kunderne.

Hvad er mine ansvarsområder?

Som Bid Manager får du stort ansvar og indflydelse i forhold til at sætte rammerne, styre processerne, og sikrer at du og dit team udarbejder det vindende tilbud med input fra flere bidragsydere. Jobbet indebærer, udover ledelse af dine egne medarbejdere, tæt samarbejde med flere funktioner herunder projekt, service, indkøb og legal, ligesom du vil arbejde på tværs af landegrænserne med Siemens i Norden samt de baltiske lande. Du får reference til salgsdirektøren og vil ideelt arbejde ud fra hovedkontoret i Ballerup med en kundeportefølje i hele Danmark.

Hvordan kvalificerer jeg mig til jobbet?

Du har en klar vindermentalitet og ledererfaring kombineret med min. fem års erfaring med at styre komplekse tilbud og udbud til den offentlige og private sektor. Du er vant til at bevæge dig i feltet mellem kunder og forretning og evner at skabe dig et godt netværk. Det er desuden en fordel, hvis du har godt kendskab til teknologi/bygningsteknologi, herunder CTS, Fire- og security-løsninger, hvilket gør dig i stand til at tale i øjenhøjde med flere stakeholders. Naturligvis mestrer du at arbejde struktureret med planlægning og deadlines, ligesom du er proaktiv og ikke er bange for at stille krav til organisationen for at sikre det produkt/tilbud, som sikrer Siemens kontrakten hos kunden.

Vi modtager gerne din ansøgning, selvom du har opnået dine kvalifikationer på en alternativ måde end ovennævnte.

Vi tilbyder dig

En god arbejdsplads, hvor vi arbejder sammen og støtter hinanden i vores individuelle roller og opgaver. Du får et stort netværk hos Siemens samt kendskab til andre faglige discipliner og forretningsområder, som yderligere styrker dine udviklingsmuligheder, fagligt og menneskeligt.

Hvad skal jeg ellers vide?

Building Technologies er en division i Siemens koncernen. I Danmark har vi aktiviteter og løsninger inden for bygningsautomatik (HVAC), energioptimering (ESCO) samt tyverisikring, adgangssikring, brandsikring og video-overvågning. Building Technologies er med 44.000 ansatte over hele verden blandt de førende på alle vores aktivitetsområder inden for udvikling, produktion, salg, installation og vedligeholdelse. I Danmark har Building Technologies ca. 300 ansatte. Læs mere på www.siemens.dk/ibt.
Vi stræber kontinuerligt efter at styrke vores markedsposition, og vi søger derfor de dygtigste medarbejdere der er ivrige efter at blive en del af en dynamisk, international organisation, der tilbyder unikke muligheder til sine medarbejdere.

Er du interesseret?

Ønsker du yderligere information, kan du kontakte servicedirektør Kim Hedegaard på tlf +45 21253667. Ansøg jobbet online på dansk via "Søg jobbet her". Jobnummer: 246749.
Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgninger løbende og anbefaler derfor, at du ansøger hurtigst muligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ballerup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.