Find job

Projektleder, IT-Sikkerhed

Skarp koncernansvarlig intern konsulent til definition af strategier og hands on udruldning af projekter inden for IT- og Cybersikkerhed

BORG Automotive A/S er med sine mere end 1300 ansatte en af Europas største producenter af renoverede autodele til det uafhængige eftermarked. Firmaet har igennem en årrække oplevet stærk vækst og har nu en betydelig trecifret millionomsætning. Koncernen har selskaber i Danmark, Polen, Belgien og UK, mens der er repræsentation på de fleste markeder i Europa. BORG Automatives hovedkontor ligger i Silkeborg.

BORG Automotive A/S markedsfører og sælger en pakke af kvalitetsprodukter under tre stærke brands. Virksomheden har en stærk værdibaseret kultur, og dette præger dagligdagen.

Se mere på www.borgautomotive.com


Strategier, systemer og procedurer i førende nordeuropæisk koncern
Som projektleder i IT-sikkerhed går du forrest i oprustningen af IT-sikkerheden på tværs af koncernens selskaber i Nordeuropa. I samspil med dine kolleger er du både arkitekten bag missionen og strategierne samt garant for, at projekterne bliver ført ud i livet. Du refererer til BORG Automotives’ IT Chef. Dine arbejdsområder bliver således:

  • Trussels- og modenhedsvurderinger af koncernens nuværende IT-Sikkerhed
  • Strategier og prioriteringer i samråd med IT Chef
  • Fokus på serverkonfigurationer, ERP set-up, wifi, firewalls mv. i samarbejde med dine kolleger fra IT-infrastruktur i ind- og udland
  • Definition af tilladelser og tilhørende systematik i IT-infrastrukturen
  • Standardisering af udstyr, processer, procedurer og indkøb
  • Dokumentation, intern undervisning og rapportering

Det er vigtigt, at dine nye tiltag og procedurer er på det rette niveau, så de kan implementeres i organisationen, samt at dine kolleger via din guidning får det ejerskab for projekterne, der sikrer succes. Således får du en meget bred kontaktflade i koncernen og bør påregne rejseaktivitet til selskaberne i Polen, Belgien og UK.
 

Du brænder for IT-sikkerhed
Der er mange mulige indgange til denne spændende stilling som f.eks. datalog, master i IT-sikkerhed, produktionsingeniør, kryptologi, teknolog med speciale i IT-sikkerhed eller lignende. Men erfaring fra relevante projekter og generel IT-sikkerhed vægtes lige så højt. Kan du bevise at have den rette indsigt og det gåpåmod, der er nødvendigt, modtager vi meget gerne en ansøgning fra dig.

Som person er du god til både at definere strategier på koncernniveau, såvel som du trives med at gå i detaljer med planlæggelse og udførelse af opgaverne. Du analyserer, strukturerer, opstiller retningslinjer, og du får det til at ske. Det gør du i samarbejde med  kolleger fra andre dele af organisationen, som du på en enkel, venlig og effektiv måde kan forklare hvad, hvorfor og hvordan. Derfor har du både gennemslagskraft, men er også diplomatisk og god til at lytte. Flydende engelsk i skrift er tale er et krav. Dansk er en fordel, men ikke afgørende. Din bopæl skal ligge inden for daglig køreafstand til kontoret i Silkeborg.
 

Stort ansvar i et dynamisk miljø
Hos BORG Automotive A/S får du dit eget selvstændige specialistområde, som du skal forme og udvikle via dine erfaringer, visioner, hands on tiltag samt gode kommunikations- og samarbejdsevner. Stillingen giver dig således rig mulighed for at påtage dig et ansvar og for personlig og faglig udvikling. Du indgår i en meget flad organisation med en uhøjtidelig tone og fokus på effektivitet, trivsel, gensidig sparring og fælles målsætninger.

BORG Automotive A/S samarbejder med rekrutteringsvirksomheden LyderJohnsen A/S om denne ansættelse. BORG får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrich B. Thorsen fra LyderJohnsen på telefon: +45 28899043.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”IT-sikkerhed, BORG” til:
ans@lyderjohnsen.dk. Husk at anvende den e-mailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt. Bemærk venligst, at vi indkalder løbende til samtaler, hvorfor du bør søge straks, hvis du er interesseret.





Jobtitel

Projektleder, IT-Sikkerhed

Virksomhedsnavn

BORG Automotive A/S

Hjemmeside

www.borgautomotive.com

Sted

Silkeborg

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Silkeborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.