Find job

Indkøbsansvarlig

Drømmer du om et job i en dynamisk virksomhed i kraftig vækst? Vil du være en del af et ungt team, og en arbejdsplads med en uformel omgangstone, er det måske dig vi søger. Med den store succes vi oplever, har du her en fantastisk grobund for at få skabt dig en god karriere.

Jobbet:

Vi søger snarest muligt en indkøbsansvarlig til vores kontor ved havnen i Hadsund. Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Leverandørkontakt og aftaleindgåelse
  • Lagerstyring
  • Beregning og opdatering af kostpriser
  • Produktionsplanlægning
  • Planlægning og prioritering af opgaver
  • Ledelsesmæssigt ansvar
  • Eksekvering af indkøbsstrategi
  • Daglige driftsopgaver, herunder indkøb og disponering
  • Øvrige ad hoc-opgaver

Hvad vi forventer af dig:

Du har formentligt en praktisk uddannelse inden for indkøb og logistik, men vigtigst er det, at du har dokumenteret erfaring og et solidt kendskab til de fleste af ovenstående opgaver. Kendetegnende for dig er, at du:

  • Arbejder selvstændigt og systematisk med opgaver
  • Er skriftligt velformuleret i både dansk og engelsk
  • Kan se, hvor der skal sættes ind og selv tager initiativ
  • Har relevant erhvervserfaring inden for indkøb og logistik
  • Er fagligt dygtig
  • Er kvalitetsbevidst og går op i detaljerne
  • Ser en udfordring i at medvirke til at definere nye arbejdsgange og procedurer, for en virksomhed i vækst
  • Er lærenem og villig til at sætte dig ind i nye ting
  • Er motiveret og engageret
  • Behersker Office-pakken, herunder specielt Excel

Hvad kan du forvente af os:

  • Udfordringer og ansvar
  • Frihed i planlægning og udførelse af eget arbejde
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Godt arbejdsmiljø og venlige kollegaer

Om Bodylab.dk

Bodylab er en dansk, privatejet virksomhed. Vi er markedsledende inden for udvikling og produktion af velsmagende og funktionelle sportsprodukter og kosttilskud. Virksomheden blev grundlagt den 21. oktober 2003 og har hovedkontor ved havnen i Hadsund ved Mariager Fjord. Alle produkter kan bestilles på Bodylab.dk og dele af sortimentet er tilgængeligt i Matas, Dansk Supermarked samt en lang række fitnesscentre og specialbutikker landet over. Vi eksporterer ligeledes Bodylab brandet til en lang række lande i EU, Mellemøsten og Asien.

Bodylab har de seneste år haft en kraftig årlig vækst i både antallet af produkter, omsætning og personale.

Vi beskæftiger pt. ca. 35 fuldtidsansatte, spredt på forskellige lokationer. Vi forventer yderligere ansættelser i løbet af de næste år, i forbindelse med vækst og generel udbygning af organisationen. Vores kontor er placeret i Hadsund lige ned til Mariager Fjord, hvor dit daglige virke vil være.

Ansøgningsfrist:

Skriftlig ansøgning sendes til job@bodylab.dk. Vedhæft CV, eksamensbeviser og eventuelle anbefalinger. Kontakt Peter Thorup Andersen for yderligere spørgsmål – 31 32 97 73.

Ansøgningsfristen er 10.12.2016, men send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler holdes løbende og du kan forvente at høre fra os inden udgangen af december 2016.

Vi modtager kun jobansøgninger på job@bodylab.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Hadsund

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.