Find job

Projekt- og business controller

Anonym

Har du erfaring med projekt controlling på topniveau? Kan du lide at udvikle og bygge op? Har du projektindsigt og pondus nok til at rådgive erfarne ledere om forretningens effektivitet?
Vi søger en erfaren projekt- og business controller, som kan køre den daglige økonomiopfølgning med sikker hånd, samtidigt med at du opbygger nye værktøjer og processer i controllerfunktionen.

Nøglerolle som forretningskritisk ressourceperson

Du bliver en vigtig del af ledelsen i denne forretningsenhed, hvor du refererer direkte til divisionsdirektøren og indgår i ledergruppen. Hidtil er controllerfunktionerne blevet delt mellem flere divisioner, men i takt med væksten er der nu behov for en dedikeret controller i den enkelte division. Dit ansvar bliver den samlede controlling af divisionen, som primært er projekt- og business controlling, lidt financial controlling samt fakturering. Derudover får du til opgave at opbygge og videreudvikle divisionens egne stærke værktøjer og processer, som skal skabe et sikkert og gennemsigtigt datagrundlag for styringen af forretningen. Endvidere er du rådgiver og sparringspartner for lederne, så afvigelser fanges hurtigt og optimeringsmulighederne konstant er synlige. På den måde fungerer du som divisionsdirektørens højre hånd i relation til økonomistyring og rapportering.

Erfaren projektcontroller med autoritet og vedholdenhed

Du har en relevant økonomisk uddannelse samt minimum 5 års erfaring med projekt- og business controlling, primært inden for bygge-/anlægsprojekter, IT-projekter, infrastruktur eller lignende. Du har indgående kendskab til projektstyringsværktøjer på økonomisiden, herunder budgettering, stadeopgørelse, månedsrapportering mv. Du forstår processerne og nøgleelementerne i store projekter og du kan gennemskue hvad praktiske tiltag i dagligdagen, f.eks. bemandingen, betyder for de overordnede resultater. Ideelt har du tidligere været med til at bygge værktøjer og processer op fra bunden. Det er ikke et ubetinget krav, men du skal have så stor viden at du kan gøre det.

Som person udstråler du positiv energi og drive, på en behersket facon. Du har samtidigt en rolig og naturlig pondus, som hviler på erfaring og indsigt, og som ikke er tromlende. Du har en oprigtig lyst til at hjælpe lederne med at styre deres forretning, og du tør også stille krav til dem. Da du taler fint med både chefer og teknikere, så stikker du typisk fingeren i jorden og graver dig ned i fakta. Dine ambitioner er høje og du insisterer på at I skal have styr på jeres tal. Det bliver du ved med, og du giver ikke op fordi det bliver svært.

Kan du skabe en controllerfunktion som bidrager til forretningen?

Du har her muligheden for at blive en nøgleperson i denne division. Funktionen er særdeles vigtig, og du får afgørende indflydelse på, at der er tilstrækkelig indsigt i forretningen til at kunne vækste effektivt. Du får store frihedsgrader i udformningen af værktøjer og processer, og du vil kunne skabe mærkbare resultater i løbet af en relativt kort periode. Virksomhedens markedsposition er i forvejen stærk, og du skal være med til at gøre den endnu stærkere, da virksomheden har store ambitioner om fortsat vækst og udvikling.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Send venligst din ansøgning (på engelsk) med CV via "Søg jobbet her" www.compasshrg.com. Vi læser ansøgninger løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder. Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne Compass på 70 20 12 75. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vores kunde er en stor international koncern med en større forretningsenhed i Danmark. Virksomheden leverer og drifter komplekse tekniske løsninger til større offentlige og private organisationer. Virksomheden er førende inden for flere af sine forretningsområder, og har store ambitioner om fortsat vækst.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Storkøbenhavn
Kategorier: Øvrige
Reference: 1616.287
Virksomhed: Anonym

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Storkøbenhavn

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.