Find job

Bid Manager

 

Stærk og erfaren kommerciel profil med stort vinderinstinkt

Bid Manageren vil få ansvaret for at håndtere den fortsatte udvikling af funktionen, herunder skabe en øget professionalisering af hele tender- og tilbudsprocessen. Du vil i rollen skulle stå for at danne de relevante projektteams, der skal involveres i tilbudsprocessen fra gang til gang. Således kommer du i høj grad til at skulle interagere med organisationen, hvor du trækker på de kompetencer og ressourcer, som er nødvendige for at komme bedst omkring en opgave.

I rollen vil du få store frihedsgrader til at påvirke processer og procedurer. Din opgave bliver at skabe den proces, der på baggrund af struktur og kvalitet sikrer, at Danbor vinder en større andel af de tender- og tilbudsprocesser, der bydes på. Herunder vil en del af den overordnede rolle være, at du opbygger en proces for markedsovervågning, hvorved der bliver bygget en relevant pipeline. Til at støtte og supportere dig med opgaven vil du få ledelsen af en enkelt medarbejder. Som Bid Manager refererer du til Head of Sales.

Erfaren kandidat med en proven track record!

Kandidaten, vi leder efter, er erfaren indenfor Bid Management-området. Du har flere års relevant erfaring med at udfærdige tilbud - og ikke mindst med at vinde dem! I den forbindelse har du også opbygget evnen til at se, hvilke projekter, der er de rigtige. Du har opbygget en god personlig track record og derved bevist, at du kan ramme rigtigt. Vi forventer ikke nødvendigvis, at du har brancheerfaring, men erfaring indenfor teknisk salg og kundetilpassede løsninger er nødvendigt. Vi forventer, at din faglige værktøjskasse er på plads i forhold til at udvikle funktionen.

Som person har du vinderinstinkt og en stærk vilje til at gøre de nødvendige indsatser for at nå dine mål. Du er i stand til at sætte struktur og træffe de rigtige valg, for at opnå den rette detaljeringsgrad og kvalitet i dine materialer. Du er i stand til at arbejde selvstændigt, men formår, med udgangspunkt i din teamorientering samtidig, at samle de nødvendige ressourcer og kompetencer til dine tilbudsprojekter. Du behersker engelsk i skrift og tale.

Kommerciel nøglefunktion med ledelsesmæssig fokus

Danbor er på en rejse, hvor der er stor vilje og opbakning til at flytte sig. Danbor skal vokse og er godt undervejs allerede. Der er således ledelsesmæssigt fokus på vækst og udvikling. I denne stilling får du mulighed for at sidde med i en kommerciel nøglefunktion, hvor du får stor interaktion med den øvrige organisation.

Ansættelsen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group A/S. Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Konsulent Claus Mengel-Niemann fra Compass på telefon +45 28 44 33 33. Alle henvendelser behandles fortroligt. Er du interesseret, så søg snarest muligt via vores hjemmeside www.compasshrg.com og vedhæft dit CV, helst som en PDF eller word-fil. Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mail adresse, du har indtastet.

Danbor-gruppen leverer logistikløsninger, offshore services og vedligehold til olie & gas samt vindenergisegmentet. Virksomheden er inde i en rivende udvikling med en fastlagt langsigtet ambitiøs vækststrategi. Danbors ejere - NorSea Group – har valgt Danbor som én af de centrale aktører i koncernen til at drive den fremtidige vækst. Danbor er gruppens centre of excellence, når det gælder vindenergi, hvor der vil ske en ekspansion de kommende år. 'Our people - Our promise' er Danbors løfte til samarbejdspartnerne om altid at have kompetente medarbejdere, der udviser engagement og ansvarlighed. Danbor Gruppen beskæftiger ca. 475 medarbejdere i Esbjerg og Aarhus og omsætter for et trecifret millionbeløb.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Esbjerg
Kategorier: Øvrige
Reference: 1610.330
Virksomhed: Danbor

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Esbjerg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.