Find job

Finance Manager til international koncern

Til Knudsen Køling A/S, som er en del af koncernen EPTA Refrigeration, søges en Finance Manager med international koncernerfaring, der i tæt samarbejde med topledelsen kan forløse virksomhedens fulde potentiale.

Du får direkte reference til virksomhedens CEO, bliver en del af ledergruppen og har det fulde ansvar for al intern og ekstern økonomirapportering. Samtidig indgår du i et tæt samarbejde med koncernens økonomiafdeling.

Dine opgaver bliver månedlig, kvartalsvis og årlig rapportering med faste månedlig deadlines. Du udfører løbende controlling og effektivitetsberegninger. Du er ansvarlig for årsregnskabsaflæggelse og har ca. 15 årlige rejsedage, primært til Italien. Du indgår i et tæt samarbejde med de lokale profitcentre og kommer løbende med økonomianalyser og indstillinger til ledelsen og koncernen. Du bliver projektleder for den kommende SAP-implementering og driver udvikling af de kommende managementrapporter. Du er ansvarlig for Cash flow-beregninger og kontaktperson til bank, revision og myndighederne.

Du er sikkert HD-R, cand.merc.aud, statsautoriseret revisor eller lignende. Du har mindst 10 års erfaring inden for økonomifunktionerne, samtidig med at du har arbejdet i en international koncern, gerne inden for produktion og/eller servicevirksomhed. Du har flere års ledererfaring, arbejdet med IFRS, transfer pricing og ledelsesrapportering . Desuden har du erfaring med turn-key-leverancer, procesoptimering i økonomifunktioner. Du er opdateret på de sidste nye regnskabsprincipper og lovgivning. Du har enten SAP- eller Dynamic-AX-erfaring og gerne været ansvarlig for implementering af nye IT-systemer. Koncernsproget er engelsk, som du behersker.

Som person er du drevet af faglig ærekærhed og ønsker at gøre en forskel i det team du arbejder i. Du er en stærk kommunikator, både verbalt og skriftligt og kendetegnes ved at have overblik. Din udstråling skaber respekt omkring dig, du er holistisk, analytisk og har styr på detaljen. Du har et højt energiniveau, overholder deadlines og har en bred erfaringsbase at trække på. Du er tillidsskabende, giver empowerment, er lyttende og ikke konfliktsky. Du er bevidst om at du er kulturbærer i virksomheden og vil vinde som hold.

Du tilbydes en spændende udviklingsopgave og nøgleposition i virksomheden, hvor du skal være medvirkende til at indfri en ambitiøs vækststrategi. Ansættelsesvilkår forhandles på et konkurrencedygtigt niveau.

Virksomheden er en del af en global koncern med betydelige aktiviteter i Europa, Asien og Sydamerika. Produkterne afsættes til retailkæder i hele verden, herunder de danske.

Vil du være en del af et vinderhold og kan du bidrage til virksomhedens fortsatte udvikling, så send din ansøgning fra hjemmesiden www.howtowin.dk/jobportal/ eller til kh@howtowin.dk.

Alt ansøgningsmateriale skal være på engelsk 
Du er velkommen til at ringe til partner Kim Holst på 23 40 91 03, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Køge

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.