Find job

Scion DTU søger leder til ambitiøst inkubatorprojekt

Vil du være med til at opbygge Danmarks absolut førende inkubator for industrivirksomheder? Brænder du for iværksætteri, højteknologi og nye forretningsmodeller? Drives du af at skabe succes i samarbejde med andre ildsjæle? Så er du måske vores nye kollega.

Forskerparken Scion DTU arbejder med et bredt felt af virksomheder lige fra tidlige iværksættere til mere modne SMV’ere. Det er vores ambition at gå forrest i udviklingen af innovative løsninger, som fastholder Danmark som anerkendt industriland og bygger bro mellem etablerede virksomheder, iværksættere og DTU. Løsningerne skal skabe vækst, nye forretningsmuligheder, nye virksomheder samt øge eksporten. Derfor ønsker vi at skabe en inkubator i verdensklasse for industrispin-outs og -startups. Til at stå i spidsen for dette fyrtårn søger vi en ny kollega med et
stort drive og smittende begejstring.

Som leder af inkubatorprojektet bliver du ansvarlig for:

  • Opbygning og drift af Scion DTU’s inkubator for hardware- og biotek-virksomheder
  • Indgåelse af samarbejdsaftaler med større danske og internationale virksomheder
  • Rekruttering af virksomheder til inkubatoren – både nationalt og internationalt
  • At sikre en effektiv organisation, der kan levere et inkubationsforløb i verdensklasse
  • Bidrage til at sikre det økonomiske fundament for inkubatoren
  • At være inkubatorens ansigt udadtil
  • At indgå aftaler med og sikre godt samarbejde med partnere, der leverer indhold til inkubatorprogrammet

Herudover skal du deltage i projekter og opgaver på tværs af Innovationsafdelingen.

Som person er du:

  • En passioneret ildsjæl, hvis engagement og begejstring smitter alle omkring dig
  • Udadvendt, opsøgende og netværksskabende
  • En effektiv kommunikator som opnår følgeskab fra såvel etablerede virksomheder som startups fra hele verden
  • En dedikeret og vellidt leder
  • Struktureret, arbejder selvstændigt og tager initiativ
  • Motiveret af at skabe resultater

Dine kvalifikationer:

  • Du har en videregående uddannelse – gerne cand. merc, MBA eller lignende
  • Du har god forretningsforståelse
  • Du har minimum 8 års erhvervserfaring
  • Du har selv prøvet at starte en eller flere virksomheder
  • Du kender iværksættermiljøet – nationalt og internationalt
  • Du taler og skriver flydende engelsk
  • Du er en god og effektiv netværke

Hvad tilbyder vi dig?

Vi tilbyder dig en spændende hverdag i en dynamisk organisation – og du får ca. 50 energiske og dygtige kollegaer med i købet. Hos Scion DTU har vi stor respekt for hinanden, og kvalitet og faglig stolthed er altid i fokus. Vi tager det hele menneske alvorligt og har en uformel omgangstone.
Stillingen er placeret i afdelingen Innovation med i alt 10 medarbejdere. Du vil referere til Innovationschef Helle Nielsen-Elgaard.

Hvordan søger du?

Hvis du mener, at du har, hvad der skal til for at gøre en forskel i forskerparken Scion DTU, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Send din ansøgning og CV senest den 4. december 2016 på hr@sciondtu.dk
.
Vi forventer ansættelse snarest muligt og senest den 1. februar 2017.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Innovationschef Helle Nielsen-Elgaard på tlf. 2212 8892, hvis du vil høre mere om jobbet.

Hvem er Scion DTU?

Scion DTU er Danmarks største forskerpark beliggende i Lyngby og Hørsholm. I Scion DTU plejer vi virksomheders
udvikling og vækst, med tæt dialog og individuel sparring. Vi hjælper virksomheder med at navigere gennem inno-
vationsjunglen og matche konkrete udfordringer med relevant DTU-forskning, faglige netværk, branche- og
forretningsfaglige mentorer, rådgivere samt vækstforløb. I 2015 var den gennemsnitlige vækst 148%, der blev
udtaget 110 patenter, og 99% af virksomhederne i Forskerparken kan anbefale Scion DTU.
sciondtu.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Hørsholm

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.