Find job

Resultatorienteret Teknisk Key Account Manager

Til Knudsen Køling A/S, som er en del af EPTA Refrigeration, søges en resultatorienteret teknisk Key Account Manager til en spændende stilling med bred berøringsflade og stor mulighed for at sætte sit eget præg på fremtidens detailhandel.  
 

Du får direkte reference til virksomhedens CEO og bliver selvstændigt ansvarlig for et årligt salgsbudget på et betydeligt 2 cifret mio. beløb.

Din opgave bliver at realisere eget salgsbudget  gennem udvikling af samarbejdet med virksomhedens eksisterende nøglekunder samt ved udvidelse af porteføljen gennem salg til nye kunder. Dette realiserer du først og fremmest gennem kundebesøg, udarbejdelse af tilbud og efterfølgende forhandlinger. Din berøringsflade bliver bred og de vil få et tæt samarbejde med både projekt-, indkøbs- samt serviceafdelingen i forhold til udarbejdelse af tilbud samt kontrakter. Da virksomheden er del af en international koncern vil du ligeledes have kontakt med fabrikker i udlandet i relation til produktforespørgsler og indhentning af priser.

Du kommer med en baggrund som maskin-, eksport- eller procesingeniør – alternativt som maskinmester og du har min. 2 års erfaring med tekniske opgaver samt projektsalg. Du har bred tekniskindsigt og forståelse for motorer, termodynamik, rørdesign, pumper, køl, el/tavler samt bygge- og anlægsdirektivet. Jobbet kræver desuden erfaring med CAD, ERP (gerne SAP) samt udvidet Excel, ligesom det er forventeligt at du har stærke forhandlingsevner og besidder godt købmandsskab.

Personligt er du kendetegnet ved at have en struktureret og analytisk tilgang til dine opgaver. Du formår at arbejde under pressede deadlines uden at miste overblikket og trives i et miljø, som til tider er meget hektisk. Du evner at kommunikere på alle niveauer og skaber tillid ift. såvel samarbejdspartnere, som kunder. Vi forventer at dit virke, resulter i at vi bliver ”Supplier of the Year.”

Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed med flad struktur og stor frihed til at sætte dit eget præg på stillingen samt fremtidens detailhandel. Du vil få stor berøringsflade såvel internt som eksternt samt blive del af en stor koncern med mulighed for at gøre karriere internationalt. Ansættelsesvilkår forhandles på et konkurrencedygtigt niveau.  Den første periode vil du komme igennem vores betydelige on-boarding program.

Virksomheden er den del af en global koncern med betydelige aktiviteter i Europa, Asien og Sydamerika. Produktionen afsættes til retailkæder i hele verden, herunder de danske.

Vil du være en del af et vinderhold og kan du bidrage ti virksomhedens fortsatte udvikling, så send din ansøgning fra hjemmesiden www.howtowin.dk/jobportal eller til kh@howtowin.dk. Du er velkommen til at ringe til partner Kim Holst på 23 40 91 03, hvis du har spørgsmål til stillingen.         

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Køge

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.