Find job

EJENDOMSADMINISTRATOR - til West Star Property Holding A/S

Vi søger en dygtig ejendomsadministrator til en spændende stilling hos West Star Property Holding, i hjertet af Hellerup, nord for København.
 

For vores kunde, West Star Property Holding A/S, søger vi en dygtig ejendomsadministrator med erfaring indenfor administration og udlejning af boligejendomme og erhvervsejendomme.

Du vil skulle styre din egen portefølje af ejendomme, hvor du har ansvaret for den daglige drift og vedligeholdelse. Du vil dagligt være i kontakt med lejere og samarbejdspartnere, hvilket forudsætter, at du har styr på dine ting, samt at du er udadvendt og servicemindet. Herudover skal du bidrage til at udvikle og styrke firmaets administrative processer og den økonomiske styring.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være følgende:

  • Administrationen af opkrævninger, indbetalinger, rykkerprocedurer, varslinger mm.
  • Udarbejdelse af lejekontrakter samt administrationen i forbindelse med ind- og fraflytninger
  • Udvikling og optimering af processer og økonomisk styring
  • Løbende bogføring og betalinger
  • Udarbejdelse af forbrug- og driftsregnskaber

Du tilbydes

En fuldtidsstilling i en veldrevet virksomhed, med et positivt miljø og gode kollegaer, der altid står klar med en hjælpende hånd, når udfordringerne banker på døren.

Din profil

  • Du kan arbejde selvstændigt, men absolut også i et team
  • Du trives både med rutineopgaver og ad hoc-opgaver
  • Du er resultatorienteret og ansvarsfuld, og du sætter en ære i at overholde deadlines
  • Du er pragmatisk og yder altid en professionel og god service
  • Du er udadvendt, positiv og parat

Faglige kompetencer

  • Relevant, administrativ uddannelse som administrator, evt. finansøkonom, HA (jur.) el. lignende
  • Flere års erfaring med administration af bolig- og erhvervsejendomme og/eller ejer- og andelsforeninger
  • Grundigt kendskab til lejeloven
  • Rutineret bruger af UNIK Bolig 4. Gerne superbruger

IT-kompetencer

Udover gerne at være en rutineret bruger af UNIK Bolig 4, forventes det, at du er en rutineret bruger af Excel og Office-pakken.

Sprogkundskaber

Du vil med fordel kunne lettere engelsk i skrift og tale

Løn- og ansættelsesvilkår

Fastansættelse på fuldtid. Løn i henhold til kvalifikationer

Tiltrædelse

Vi søger en kandidat, der kan tiltræde snarest, så skynd dig at sende din ansøgning og CV til Active Search. Vi indkalder kandidater løbende.

Kontaktperson

Har du spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte rekrutteringskonsulent Hans Vexø på: hans@activesearch.dk .

Kort om West Star Property Holding A/S

West Star Property Holding A/S er et ejendomsselskab der investerer aktivt i ejendomsmarkedet, og beskæftiger sig med administration af en række ejendomme, primært beliggende i Storkøbenhavn og Århus-området. Udover køb og salg af ejendomme, står firmaet selv for udvikling og optimering af egne ejendomsprojekter. Firmaet har et team bestående af ca. 5 ansatte, og har adresse i hjertet af Hellerup. West Star Property Holding A/S har som ambition lave ejendomsinvesteringer og levere ejendomsadministration, der skaber værdi for alle parter. En ambition der kommer til udtryk gennem professionel rådgivning og fokus på god service. Læs meget mere om West Star Property Holding på firmaets hjemmeside www.wsph.dk

Active Search 1998 A/S

Strandvejen 62F, 1. sal
2900 Hellerup

+45 70 22 77 99

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Hellerup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.