Find job

Deloitte søger en specialist inden for integration og cloud til digital transformation

Er du vild med cloud, integration og i det hele taget vedligehold og udvikling af infrastrukturløsninger? Sætter du en ære i at levere god service og sikre, at de systemer du og dit team er ansvarlige for, har en høj oppetid? Arbejder du struktureret og kan du kommunikere kompleks it, så alle forstår det? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, modtager vi hellere din ansøgning i dag end i morgen.

Jobbet

Som en del af Server Operations, bliver du en del af et team, der varetager en bred vifte af forskellige opgaver. Teamet har driftsansvaret for Deloittes systemer og din rolle bliver at vedligeholde og udvikle systemerne i tæt samarbejde med både den globale it-organisation samt vores sourcing leverandører. De daglige opgaver spænder fra 2nd level support, problemløsning til dokumentationsopgaver, databaseadministration og forskellige ad hoc-opgaver.

Server Operations er en del af Det Digitale Deloitte (Deloittes interne IT afdeling), hvor vi arbejder hårdt på at understøtte den digitale transformation som Deloitte, sammen med resten af omverdenen, er på vej igennem. Derfor skal du være parat til at indgå i forskellige samarbejder og projektarbejder i forbindelse med anskaffelse og implementering af nye løsninger, som i høj grad skal baseres cloud-løsninger og med integration til vores nuværende platforme.

Ambitionsniveauet er højt – og det er tempoet også. Derfor forventer vi, at du er lidt skarpere og en tand mere ambitiøs end de fleste andre.

Din profil

Du er udadvendt og serviceminded af natur, og ser dialog og holdsamarbejde som det bedste afsæt for fortsat udvikling. Du aflæser hurtigt de kritiske problemstillinger i dialog med de forskellige interessenter på tværs af Deloitte. Du arbejder struktureret og formår at bevare overblikket i en kompleks organisation, hvor du vil møde en hverdag med mange udfordringer, som løses i tæt samarbejde med dine kollegaer i Det Digitale Deloitte og resten af forretningen. Du finder det naturligt, at tage initiativ og ser stilstand som tilbagegang.

Faglige kvalifikationer

  • Du har en relevant videregående uddannelse og/eller erfaring fra en lignende stilling
  • Du har et dybdegående kendskab til Microsofts systemer
  • Du har arbejdet med Microsoft Azure og hybride miljøer
  • Du har erfaring med ITIL og gerne SCRUM
  • Du taler og skriver dansk og engelsk flydende

Interesseret?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Vi behandler ansøgningerne og indkalder løbende til samtale, derfor opfordrer dig til at søge stillingen hurtigst muligt. Søg stillingen via den online søgefunktion. Ansøgningsfristen er den 10. december 2016 med tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Jan Bach Kaiser Nykjær, på tlf. +45 2220 2604.

Læs mere om Deloitte på deloitte.dk og om karriere på karriere.deloitte.dk.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.