Find job

Kommunikationsmedarbejder til Naturstyrelsen

Vil du være med til at løfte kommunikationen om vores fælles natur? Kan du få vores borgerinformation til at spille sammen med web og sociale medier? Så søger Naturstyrelsen en kommunikationsmedarbejder, der skal være ankermand for, at borgerne får hurtig og god information om vores fælles natur.  

Opgaver og organisering  

Naturstyrelsen forvalter statens skove- og naturområder samt udfører naturprojekter over hele landet. Naturstyrelsen består af ca. 600 medarbejdere, hvoraf størstedelen er ansat ude på de 19 lokale enheder rundt om i landet.  

Vi søger en dygtig kommunikationsmedarbejder, der har lyst til at spille en aktiv rolle i opbygningen af vores nye funktion for borgerinformation, der fra årsskiftet bliver en del af vores kommunikations-team efter tidligere at have været en fælles koncernfunktion.

Dine kerneopgaver:  

  • Du får ansvaret for at bygge vores borgerinformation op, så vi kan håndtere de tusindvis af henvendelser, vi hvert år får fra borgere om vores fælles natur, hurtigt og professionelt via telefon, mail og sociale medier.  
  • Du bliver tovholder for tre studentermedhjælpere, der bemander vores telefontid og under din vejledning udarbejder borgersvar med input fra vores fagfolk.  
  • Du skal øge integrationen mellem vores borgerinformation og vores hjemmeside samt sociale medier.  
  • Du skal være med til at udvikle vores hjemmeside og sociale medier.  

Du kan forvente et spændende og varieret job i et ungt kommunikationsteam, der ud over dig består af presse- og kommunikationschefen, en webjournalist, en pressemedarbejder samt tre studentermedhjælpere. Vi arbejder tæt sammen med kollegaer i hele landet, de øvrige styrelser og departementet i Miljø- og Fødevareministeriet.  

Profil:  

Du har en længere videregående uddannelse med en stærk kommunikationsfaglig profil og har praktisk erfaring med at arbejde med kommunikation fra en organisation eller virksomhed.  

Derudover forventer vi, at:  

  • Du kan nytænke og målrette vores borgerinformation og være garant for et højt kommunikationsfagligt niveau.  
  • Du skal kunne sætte sider op i CMS – vi bruger Umbraco Go Basic.  
  • Du kan producere vedkommende og velformuleret indhold til vores hjemmeside og sociale medier, og overvåge vores forskellige platforme.  
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og er i stand til at planlægge arbejdet for studentermedhjælperne i den nye funktion.  
  • Du er god til at samarbejde, da vi arbejder tæt sammen i teamet og i høj grad løser vores opgaver i samspil med vores lokale enheder.   

Vi tilbyder  

En stilling i en organisation præget af høj faglig kompetence, gode udviklingsmuligheder, en uformel tone og højt til loftet. Spændende arbejdsopgaver og samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer.  

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner. Dit tjenestested bliver ved Naturstyrelsen, Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.  

Flere oplysninger?  

Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte presse- og kommunikationschef Lillan Clemmensen, tlf. nr. 91 35 69 97 eller HR partner Ditte Jørgensen tlf. nr. 41 39 24 54.  

Ansættelsestidspunkt  

Snarest muligt  

Sådan søger du stillingen  

Du søger stillingen online ved at trykke på ”Søg stillingen” nederst i stillingsopslaget. Dine oplysninger vedlagt ansøgning, og CV skal vi have senest den 7. december 2016.  

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge. 

Naturstyrelsen hører under Miljø- og Fødevareministeriet. Styrelsen udmønter regeringens miljø- og naturpolitik inden for naturbeskyttelse, pleje og udvikling af naturen, grundvand, spildevand samt skovdrift. Naturstyrelsen udvikler og tilbyder grønne oplevelser for borgerne i skov og natur. Vi befinder os på 23 enheder fordelt i hele landet - vi sikrer solid forankring med fokus på lokale ønsker og behov. 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Randbøl

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.