Find job

Specialkonsulent og økonomisk koordinator i Handicap- & Psykiatriafdelingen

Er du vores nye økonomikoordinator, der brænder for økonomistyring og har flair for at arbejde udviklende med både budgetprocesser og strategi i en politisk organisation?

Handicap- og Psykiatriafdelingens Stab i Silkeborg Kommune søger hurtigst muligt en analytisk stærk specialkonsulent, der har lyst til at varetage en nøglefunktion i forhold til udvikling, styring og koordination på økonomiområdet.

Handicap- og Psykiatriafdeling varetager myndigheds- og udføreropgaver i forhold til voksne med handicap og/eller psykisk sygdom. Opgaveløsningen varetages via to centre (Voksenhandicap og Socialpsykiatri), der understøttes af en stab.

I Staben kan vi tilbyde en spændende stilling, hvor du bliver omdrejningspunktet for tværgående opgaver omkring økonomistyring samt regnskabs- og budgetopgaver. Vi leder derfor efter en person med stærke analytiske og strategiske kompetencer samt solide færdigheder og erfaring indenfor økonomiområdet.

Opgaverne:

Stabens økonomiopgaver er mangeartede og snitfladerne til den øvrige organisation er vidtrækkende. Som specialkonsulent i Staben vil du bl.a. løse følgende:

  • Budgetlægning og regnskabsaflæggelse i samarbejde med økonomimedarbejdere i de to centre og kommunens andre afdelinger og centrale stabe
  • Koordinering af og medvirken til at sikre et tværgående økonomisk fokus
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af takster i afdelingen og koordinering på tværs af kommunens øvrige afdelinger
  • Udarbejde og videreudvikle ledelsesinformationen i afdelingen
  • Udarbejdelse af analyser
  • Servicering af politiske udvalg og byråd

Staben

Stabens rolle er at bidrage til sammenhængskraften på tværs af centrene (Voksenhandicap samt Socialpsykiatrisk) samt tilgrænsende forvaltningsområder. Omdrejningspunkter er kvalitetssikring, styring og løbende udvikling af det specialiserede socialområde.

Hovedområderne omfatter administrativ og juridisk understøtning af centrene, den overordnede økonomistyring, IT/digitalisering, planlægning og strategiformulering samt generel betjening af det politiske niveau. Staben er tværfagligt sammensat og kompetenceniveauet er højt blandt de 10 medarbejdere.

Din profil

  • Du har en relevant videregående uddannelse indenfor samfundsfag eller økonomi.
  • Du har et solidt kendskab til den kommunale økonomi, herunder praktisk erfaring med økonomistyring, budgetlægning-/opfølgning og regnskabsarbejde
  • Du har kendskab til det specialiserede socialområde – herunder kendskab til og forståelse for såvel myndigheds- som udføreropgaverne
  • Du har kendskab til og sans for at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Du trives med både at arbejde selvstændigt og i samarbejde med kollegaer og ledelse
  • Du har stærke mundtlige og skriftlige kommunikationsevner.

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job i et engageret fagligt miljø
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En uformel omgangstone, godt humør og gode kollegaer
  • En centralt placeret arbejdsplads i det midtjyske
  • En familievenlig arbejdsplads med flextid.

Arbejdsstedet er på Silkeborg Rådhus.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:

Vil du vide mere om jobbet og vores ambitioner i Handicap- og Psykiatriafdelingen, kan du kontakte Stabsleder Karsten Binderup på tlf. 30 34 34 22.

Ansøgningsfrist onsdag 14. december 2016. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 19. december.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik nedenfor på Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Har du ikke internetadgang, kan du sende din ansøgning i et almindeligt brev til Silkeborg Kommune, Organisation og Personale, Søvej 1, 8600 Silkeborg. Husk at anføre job nr. 1267.

Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Silkeborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.