Find job

Naturstyrelsen søger medarbejder til udførelse af naturnær skovdrift (produktionsledelse)

Brænder du for at arbejde med produktion af træ og flis? Kan du bidrage til at gøre Naturstyrelsens produktion endnu bedre? Så har vi måske jobbet til dig!  

Organisering

Vi er ca. 600 medarbejdere i Naturstyrelsen med 19 enheder rundt i landet, hvoraf Driftscentret, som du bliver en del af, pt. har 14 funktionærer, 2 vikarer og 1 kontorelev. Tillige har vi 19 maskinførere og 1 elev på vore egne specialmaskiner og opmålerudstyr.

Produktionsteamet i Driftscentret omfatter i øjeblikket 5 produktionsledere og en personaleleder for egne maskinførere. To produktionsledere er placeret på Nordsjælland. Ca. 40% af maskinkapaciteten er pt. egne specialmaskiner, resten af opgaverne er udbudt til entreprenører.

Naturstyrelsen har ansvaret for driften af Miljø- og Fødevareministeriets cirka 207.000 hektar skove og andre naturarealer og gennemførelse af projekter. Via en effektiv drift lægges der bl.a. vægt på at varetage landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske, miljøbeskyttende, grundvandsbeskyttende, biodiversitetsfremmende og friluftmæssige hensyn.

Du vil primært indgå i Driftscentrets produktionsteam i Randbøl, som har ansvaret for hele processen med skovning og flis produktion – fra hugstplanen overtages fra de 18 naturforvaltningsenheder indtil produkterne ligger klar til salg og transport til savværker og varmeværker.

  • Dine opgaver vil indtil videre primært dreje sig om, at arbejde tæt sammen med produktionslederen for flis om produktion og levering af flis 
  • Derudover kan du forvente at indgå i andre produktionsopgaver og andre tværgående opgaver i hele Driftscentret, der varetager Naturstyrelsens samlede hugst og salg af træeffekter

Din profil

Vi forventer, at du har en aktuel uddannelse inden for skovbrug enten som skov-og landskabsingeniør eller forstkandidat, og at du er klar til at arbejde i en landsdækkende organisation, hvor der både er geografiske afstande og udsving i belastningen.

Som personlige egenskaber vil vi lægge særlig vægt på, at du 

  • Har interesse for at arbejde med skovdrifts- og naturplejeopgaver
  • Er god til at skabe resultater i såvel teams som selvstændigt
  • Er god til at træffe afgørelser inden for de rammer, som ligger i din stilling
  • Kan arbejde systematisk, sikre overblik og fastholde retning
  • Kan lide at arbejde med IT, tal, regneark og specialprogrammer
  • Er fleksibel og god til at samarbejde, og at du kan skabe positiv dialog med Driftscentrets kunder, leverandører og interessenter

Vi tilbyder 

  • Et job hvor du indgår i en medarbejdergruppe med en uhøjtidelig omgangstone og stor dynamik i en travl hverdag
  • Et job, hvor du kan se, at du gør en forskel og omsætter planer og politikker til praksis, og indgår i en vigtig værdikæde fra skov til forbruger
  • Et job, hvor du kan udnytte din viden om skovdrift, lære hvordan en specialenhed arbejder, og om hvordan der kan opnås gode stordriftsfordele ved at pulje opgaver, arbejde systematisk og praktisere teamwork. Du skal kunne tage læring af videndeling med kolleger.
  • En fleksibel arbejdsplads, hvor der er god mulighed for at præge og tilrettelægge opgaveløsningen og medvirke til videreudvikling, så vi hele tiden er på forkant med henblik på at bruge den rette teknologi inden for de rammer for biodiverstitetsfremme og friluftsliv, som Naturstyrelsen til enhver tid beslutter.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsen, Driftscentret, Gøddinggaard, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Flere oplysninger

Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skovrider Ole Livbjerg Klitgaard, tlf. nr. 20 46 48 98.

Sådan søger du stillingen 

Du søger stillingen online ved at trykke på ”Søg stillingen” nederst i stillingsopslaget. Dine oplysninger vedlagt ansøgning og CV skal vi have senest den 8. december 2016.

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge. 

Naturstyrelsen hører under Miljø- og Fødevareministeriet. Styrelsen udmønter regeringens miljø- og naturpolitik inden for naturbeskyttelse, pleje og udvikling af naturen, grundvand, spildevand samt skovdrift. Naturstyrelsen udvikler og tilbyder grønne oplevelser for borgerne i skov og natur. Vi befinder os på 23 enheder fordelt i hele landet - vi sikrer solid forankring med fokus på lokale ønsker og behov. 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Randbøl

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.