Find job

Eksportassistent til international handelsvirksomhed

Back II Basics A/S er en international handelsvirksomhed beliggende i Vejle. Sortimentet består af konfektureprodukter, som sælges til supermarkedskæder i Europa, USA og Australien under private labels. Vi har store forventninger til fremtiden, og derfor søger vi nu en dygtig og udadvendt eksportassistent.

 Jobbet

  • Du indgår i vores salgsteam, hvor du vil få ansvaret for at støtte vores Key Account Managers i salgsarbejdet.
  • Herunder hjælper du med at opdyrke nye kunder gennem udarbejdelse af salgskampagner samt telefonisk opfølgning på disse med henblik på at aftale møder for vores Key Account Managers.
  • Du står for den daglige håndtering af ordrer for de engelsktalende kunder.
  • Du bliver ansvarlig for at koordinere de praktiske detaljer i forbindelse med messer i Europa, USA og Rusland.
  • Du vil få en grundig oplæring i vores produkter og forretningskoncept og får et tæt samarbejde med resten af vores salgsorganisation.
  • Du vil få en international berøringsflade med gode muligheder for personlig udvikling.

Din profil

  • Du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for marketing eller kommunikation og har allerede nogle års relevant erhvervserfaring fra en lignende stilling.
  • Du har en stor interesse for internationalt salg og marketing og trives i den sælgende rolle.
  • Du behersker engelsk og meget gerne et andet fremmedsprog på højt niveau i skrift og tale.
  • Du er systematisk og superbruger af Navision eller lignende systemer.
  • Som person er du positiv og dynamisk og er i udpræget grad en selvstarter.
  • Du har en professionel tilgang til dit arbejde og motiveres af selv at levere resultater i et miljø præget af personlig frihed og fleksibilitet.
  • Du trives i et røgfrit miljø.

Din ansøgning

Synes du, at ovenstående lyder interessant, bedes du sende din ansøgning vedlagt CV pr. e-mail til Jonas Tröster (jt@b11b.com).

Ansøgningsfristen er 11. december 2016.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Vejle

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.