Find job

Financial Controller

Vil du være med til at gøre en forskel i Skandinaviens største charterflyselskab?
 

Thomas Cook Airlines Scandinavia A/S søger en financial controller, som skal være med til at sikre en økonomiafdeling, der støtter organisationen ved at levere controlling og rapportering af høj kvalitet til aftalt tid.

Vi er en del af Thomas Cook Group Airlines, der består af i alt 4 individuelle flyselskaber der opererer knap 100 fly. Hver enhed har sin egen fuldt fungerende økonomiafdeling, som supporterer både den lokale organisation og den centrale økonomifunktion. Det giver en masse spændende opgaver med gode udviklingsmuligheder for den rigtige kandidat, som synes at kombinationen af en international børsnoteret koncern, luftfart og rejsebranchen lyder interessant.

Med udgangspunkt i dine kompetencer og interesser, kommer du til, i samarbejde med det øvrige controller-team, at arbejde med forskellige økonomirelaterede opgaver hvoriblandt kan nævnes

  • Controlling, rapportering og budgettering af udvalgte stabsfunktioner
  • Forberedelse og udarbejdelse af månedsafslutning
  • Konsolidering og rapportering af månedsregnskaber, herunder koncernrapportering
  • Årsregnskab og selvangivelse herunder dokumentation til revisor
  • Transfer Pricing dokumentation
  • Udvikling af rapporteringsmodeller
  • Ad hoc-opgaver

Du refererer til regnskabschefen og udover at være en del af et team med 7 regnskabsassistenter, 2 controllere og 1 elev, indgår du også i controller-gruppen på i alt 9 personer. Der bliver således også samarbejde med business controllere i de operative afdelinger, som du skal hjælpe med at sikre, at økonomiafdelingen yder den support, som forretningen efterspørger.

Profilen vi søger, skal også sammen med det øvrige Finance team bidrage til opnåelse af vores strategiske mål om effektive forretningsgange, og parallelt sikre rettidig og korrekt rapportering til alle interessenter. Du skal med andre ord være klar til at arbejde på flere fronter samtidigt.

Dine faglige kompetencer skal omfatte

  • HD(R), cand. merc. aud. eller tilsvarende.
  • Økonomisk og regnskabsmæssig værktøjskasse i top med erfaring som revisor eller økonomiafdelingen i en større virksomhed.
  • Flydende dansk i skrift og tale, gode engelskkundskaber og helst kendskab til svensk og norsk.
  • Gode IT-kundskaber, herunder MS Office med Excel på superbrugerniveau.
  • ”Hands-on” på opgaverne og frisk på at give en hånd med hvor dette måtte behøves.
  • IFRS kendskab.

Som person forventer vi, at du er

  • Samarbejdsorienteret.
  • Forretningsorienteret.
  • Struktureret og analytisk.
  • Forandringsvillig, skabende og nytænkende.
  • Fleksibel.
  • Loyal.
  • Målrettet og pligtopfyldende.

Vi tilbyder:

  • Løn og pension i henhold til kvalifikationer
  • Flere attraktive personalegoder
  • Røgfrit og uformelt arbejdsmiljø
  • Et alsidigt job i en international virksomhed, som er midt i en spændende udvikling

Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter naturligvis på den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte regnskabschef Hans-Henrik Anthonsen (3247 7396 fra 2. december).

Ansøgning sendes via nedenstående link senest den 12. december 2016 og gerne tidligere, da vi løbende gennemgår ansøgningerne og indkalder til samtaler.

Thomas Cook Airlines Scandinavia er Skandinaviens største charterflyselskab med mere end to millioner gæster på årsbasis og ca. 1200 ansatte. Vi har hovedkontor i Københavns Lufthavn. Vore moderne og miljøvenlige Airbus-fly opererer fra Danmark, Norge, Sverige og Finland til ferierejsemål i Europa, Afrika, Det fjerne Østen og Caribien. Sammen med Thomas Cook Groups øvrige Airlines i England, Tyskland og Belgien, er vi en del af Thomas Cook Group plc med mere end 28.000 ansatte og 96 fly. På årsbasis rejser ca. 19 milloner med Europas næststørste rejsearrangør.   
www.thomascookairlines.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Dragør

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.