Find job

Erfaren og forretningsorienteret Operation Manager

Som Operation Manager bliver du ansvarlig for den samlede drift hos Valeur. Du kommer til at bidrage til fastholdelsen af Valeurs stærke kultur, og sammen med den øvrige ledergruppe skal du sikre Valeurs fremtidige vækst og forretningsudvikling. Med direkte reference til den administrerende direktør har du mulighed for at påvirke Valeurs strategiske arbejde i væsentlig grad.

Succeskriterierne:

  • Udvikle virksomhedens bundlinje i takt med Valeurs strategi.
  • Løfte og fastholde kompetenceniveauet hos mellemlederstaben.
  • Overtage driften i Valeur på en hurtig og effektiv måde, så virksomheden styrkes og ejerne  frigøres til andre ledelsesmæssige og kunderettede opgaver.
  • Motivere og inspirere medarbejderstaben.
  • At du ubesværet kan være udførende på strategisk, taktisk og operationelt niveau i organisationen.

Du vil blive målt direkte på resultater som du skaber i samarbejde med den øvrige ledelse – og naturligvis også sammen med medarbejderne. I forbindelse med din tiltræden vil du få tildelt din egen kundeportefølje, og du kommer sideløbende til at arbejde med kunderelaterede opgave på et overordnet niveau. Det betyder at du har en lavpraktisk og løsningsorienteret tilgang til opgaverne.

Valeur har en veldrevet og velfungerende afdeling i København. Her bliver din rolle at støtte den daglige leder efter behov og generelt være situationsbestemt i din ledelse.

Økonomi og driftsoptimering:

Sideløbende med din egen kundeportefølje skal du kunne danne dig overblikket over konsulenternes arbejde med deres kundeporteføljer og deres økonomiske bidrag til virksomheden. Dette gør du ved at kunne gennemskue og eksekvere på driftsoptimering.

Din person:

Du er formentlig en person der allerede har en solid ledelsesbaggrund og som fortsat har ambitioner om at udvikle dig personligt og ledelsesmæssigt. Din evne til at være fagligt optaget er intakt – også uden det går ud over dine kommunikative evner. Du har lyst til at tage ansvar og have indflydelse. Du indgår i et dynamisk team, hvor du med din høje grad af selvmotivation og viljestyrke kan påvirke omgivelserne. Beslutningsdygtighed og evne til at samarbejde er helt centrale kendetegn ved dig, i lighed med at du er organiseret og har styr på planlægning samt projektstyring.

IT:

Du får også ansvaret for IT-udvikling/driften. Dette indebærer blandt andet at du har en grundlæggende forståelse for serverfunktionalitet samt hosting-setup. Dette ansvar drejer sig i sin enkelthed om at få tingene til at fungere, i samarbejde med Valeurs øvrige IT-kompetencer og -leverandører.

Øvrige oplysninger:

  • Du bliver en del af ledergruppen fra starten.
  • Daglig arbejdsplads på Valeurs domicil i Viby.
  • Lønforhold, herunder pension & bonus aftales.

Ansøgning og CV:

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden Konkret HR A/S og du er velkommen til at kontakte CMC konsulent og indehaver Peter Holmen Møller på tlf. 2230 6400 såfremt du ønsker uddybning eller blot ønsker at få en indledende snak om stillingen over telefonen. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Send din ansøgning til job@konkrethr.dk

Ansøgningsfrist: 2. januar 2017.

Om Valeur

Menneskelig forståelse og etik er grundsten

Valeur A/S er et dansk konsulenthus med international forankring, som er specialister inden for opsøgende B2B salgsarbejde og dybdegående kundeserviceløsninger. En familievirksomhed, der blev etableret i 1992 af Karin Valeur, der nu sammen med sønnen Klaus Leffers står i spidsen for godt 45 medarbejdere. Nøgleværdier som tillid, nærhed, kvalitet og stabilitet har skabt en stærk organisation med den kontinuitet, der er nødvendig for at levere varige resultater gennem en tæt løbende dialog med kunderne.

 

 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Viby

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.