Find job

Koncernøkonomichef

Strategier, business controlling og udvikling af optimale værktøjer som højre hånd til CEO

C G Holding A/S er holdingselskab for virksomhederne Gardit A/S, Cito A/S samt Norwegian Coating Technology AS. I forbindelse med en omlægning til en koncernstruktur i Danmark samles direktion og administration i en ny central hovedorganisation. Hvert forretningsområde vil agere som business units, der refererer til den nye koncernledelse.

Gardit A/S er blandt de førende overfladebehandlingsvirksomheder i Danmark. Firmaet bearbejder emner og konstruktioner inden for industri, maritimt, byggeri, infrastruktur, vind samt offshore brancherne. Gardit A/S har fire fabrikker i Jylland og på Fyn.

Cito A/S er med sine fem afdelinger blandt Midtjyllands største udlejere af stilladser, forskalling og maskiner til byggebranchen, industrien, den offentlige sektor samt til private.

Med sine tre fabrikker er NCT er den største norske overfladebehandler inden for højteknologisk overfladebehandling i segmenterne subsea og defence. NCT vil fortsat fungere som selvstændigt norsk datterselskab med support fra og reference til den danske koncernledelse.

C G Holding A/S er danskejet, velledet og velfunderet. Koncernens hovedkontor er for nylig flyttet i nyt domicil i Neder Hvam syd for Viborg.

Se mere på www.gardit.dk, www.cito-as.dk og www.nct.no


Ledelse af ny samlet regnskabs- og økonomiafdeling
Regnskabs- og økonomifunktionerne i C G Holdings selskaber samles på koncernens hovedkontor. I den nyoprettede stilling som økonomichef er du leder for afdelingen, og du er en del af koncernens ledelse som nær sparringspartner til koncernens CEO.

Stillingen er meget alsidig. Du arbejder med forretningsudvikling og er overordnet økonomi- og regnskabsansvarlig. Du har desuden egne opgaver og projekter især inden for business- og financial controlling så som dækningsbidragsanalyser, for- og efterkalkyler, investeringer samt opfølgning på KPI’er. Du arbejder med at afdække og optimere målstyring i selskaberne, sikre en analytisk tilgang til databehandling, professionalisere bestyrelsesrapporteringen og gå forrest i at drive de projekter og processer, som du sætter i gang.

Som økonomichef har du et tæt samarbejde med regnskabschefen og de øvrige i din afdeling samt med mellemlederne ude i organisationen. Disse udfordrer du med f.eks. opfølgning på salgsbudgetter og kalkyler. Samtidig understøtter du og dit team deres drift på bedste vis. Succes i udvikling, support og ledelse opnår du ved at skabe optimalt samspil i organisationen. Derfor er du tit ude i den.


Visionær ledelse og overblik hos dygtig økonomisk håndværker
Formentlig er du cand. oecon, cand. merc. aud., kandidat i økonomistyring eller lignende. Stillingen vil kræve et overblik både over de store linjer men også et skarpt blik for afgørende detaljer. For at drive processerne og tolke på tallene, skal du naturligvis selv kunne forstå dem. Erfaring fra lignende udfordringer i en industrivirksomhed er derfor naturligvis et plus. En fortid som revisor kan også være et relevant parameter.

Den rette kandidat er en moderne leder, en strateg, en dygtig købmand og en driftssikker økonom, der trives med selv at udføre mange af sine opgaver fra start til slut. Du får med andre ord tingene gjort og gør det gerne selv. Empati, jordnær, gennemslagskraft og humor er nogle af de egenskaber, vi søger. En høj stresstærskel og fleksibilitet er også nødvendigt. Ydermere skal du tale og skrive både dansk og engelsk, og du skal bo inden for max. en times køreafstand til C G Holdings hovedkontor i Midtjylland.


I spidsen for en brancheførende koncern
Som økonomichef får du en hovedrolle i den spændende forandringsproces, C G Holding A/S er midt i. Den rette indstilling samt gode leder- og samarbejdsevner vil sikre dig rig mulighed for at præge såvel din egen som koncernens udvikling.

C G Holding A/S får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrich B. Thorsen fra LyderJohnsen A/S på telefon: +45 28899043.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Koncern økonomichef” til:
ans@lyderjohnsen.dk. Benyt venligst den email, som vi skal svare på. Vi gør opmærksom på, at vi indkalder løbende til samtaler, så du bør søge stillingen snarest muligt, hvis du er interesseret.





Jobtitel

Koncernøkonomichef

Virksomhedsnavn

C G Holding A/S

Hjemmeside

www.gardit.dk

Sted

Neder Hvam syd for Viborg

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Neder Hvam syd for Viborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.