Find job

Budgetchef til Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK)

Har du lyst til at arbejde med budgettering og økonomistyring i et kreativt uddannelses- og forskningsmiljø?

Vi søger en budgetchef til at stå for finanslovsarbejde, økonomistyring, budgetopfølgning, support til forsknings- og uddannelsesenhederne samt en række ad hoc-opgaver på økonomiområdet. Opgaverne løses i en økonomienhed på 10 personer, som varetager hele paletten af opgaver vedr. løn og regnskab, indkøb og udbud, finanslovsbidrag, budgettering, økonomistyring og ledelsesrapportering. Endvidere varetager vi administrationen af ekstern finansiering i tæt dialog med forskere og undervisere.

KADK er en institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og dermed underlagt de statslige styringsregler. Kendskab til uddannelsessektoren er en klar fordel, men ikke et krav.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Ansvar for det samlede budget på KADK
  • Ansvar for bidrag til finanslov og udgiftsopfølgninger
  • Ansvar for den samlede opfølgning på KADK’s budget
  • Opfølgning på budgettet på de faglige områder samt projekter
  • Deltagelse i den interne videndeling og udvikling af økonomistyringen
  • Styrke den decentrale økonomistyring
  • Kvalitetssikring af budgetter på eksterne forskningsprojekter
  • Bistand til de faglige og administrative enheder ved budgetlægning og opfølgning
  • Central opfølgning og udarbejdelse af ledelsesrapportering.

Om dig

Du har en solid økonomisk uddannelse (eks. uddannet cand.merc., cand.polit eller tilsvarende) og relevant erfaring fra en lignende stilling med offentlig økonomi- og projektstyring.

Vi lægger vægt på at:

  • Du er analytisk, talstærk og er god til at løbe boldene i mål
  • Dine it-kvalifikationer er i top og du er særligt god til Excel og rapporteringsværktøjer
  • Du er opsøgende og serviceorienteret
  • Du er en dygtig formidler – både mundtligt og skriftligt
  • Du har gode samarbejdsevner, som kan trives i et kreativt miljø
  • Du arbejder struktureret og er robust.

Vi tilbyder

En uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på et godt kollegialt miljø med gensidig inspiration og sparring. Du får endvidere:

  • Et udfordrende og afvekslende job
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En familievenlig arbejdsplads med fleksibel arbejdstid

Din arbejdsplads bliver på Holmen i København.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg afhængig af dine kompetencer og erfaringer.

Ansættelsen er fra 1. marts 2017 eller hurtigst derefter.

Krav til ansøgning

Send os en ansøgning med cv og evt. relevante bilag via knappen nedenfor, så vi har den senest 16. januar 2017 kl. 09:00.

Du kan læse mere om skolerne på: www.kadk.dk. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Økonomi og HR chef Villy Dahl Jensen på telefon 4170 1610 eller via mail til vjens@kadk.dk.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.