Find job

Leder af Customer Support

Siden starten i 1996 er netIP vokset støt til i dag at være en af de stærkeste spillere inden for kundetilpassede infrastruktur- og kommunikationsløsninger. NetIP er derfor med sine fem afdelinger i henholdsvis Thisted, Skive, Herning, Holstebro og Aalborg en af Danmarks hurtigst voksende og førende udbydere på markedet. Virksomheden tilbyder gennemtænkte IT-løsninger, der matcher kundernes situation og behov indenfor:

 Datacenter - Kommunikation - Klienter - Outsourcing - Portaler - Rådgivning

Der er tale om en virksomhed, der er stolt af sine medarbejdere, sit brand og som med den ”jyske” tilgang til tingene altid sikrer at være i øjenhøjde med kunderne. NetIP er kendetegnet af kvalitet, et unikt medarbejdermiljø og et sammenhold, der rækker ud over arbejdsdagen. Det er en virksomhed med en stærk, målrettet og gennemarbejdet salgsstrategi, hvor kursen er sat mod yderligere vækst. Se mere på www.netip.dk

Til at understøtte den fortsatte vækst søges nu en

Leder af Customer Support
Bliv omdrejningspunktet i et væksteventyr med fokus på udvikling og god ledelse
 

Som leder af netIP Customer Support refererer du til netIP’s salgsdirektør, der til daglig er tilknyttet kontoret i Aalborg. Du vil blive den absolutte primus motor i videreudviklingen af den interne salgs- & logistikfunktion med det formål at skabe en stærk funktion, som kan favne de forretningsmæssige elementer, der tager afsæt i den daglige og tætte kontakt med kunderne. Du får det overordnede ledelsesmæssige og faglige ansvar for netIP Customer Support, der på nuværende tidspunkt består af 4 dedikerede medarbejdere. Som en del af ledelsen i et nytænkende IT-hus, hvor der sættes fokus på procesorienteret ledelse, vil du få stor indflydelse på den fremadrettede strategi, og du er således med til at sætte dagsordenen.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så væsentlig i denne sammenhæng. Det vil dog være en fordel, hvis du har erhvervserfaring fra en tilsvarende IT-virksomhed, -distributør eller lignende. Alternativt har du nogle års erhvervserfaring fra virksomheder, der minder om netIP’s kunder - eksempelvis produktion, lager, service, finansiel virksomhed eller IT-rådgivning og -salg. Du har erfaring fra IT-branchen, der sætter dig i stand til at kunne definere, hvorledes den optimale interne salgs- og logistikfunktion kunne se ud.

Du er en tillidsvækkende og dynamisk person, som evner at skabe seriøse relationer og loyalitet hos dine omgivelser. Du er forretningsorienteret og formår at opbygge og vedligeholde tæt samarbejde med producenter, distributører osv. Du nyder at agere i ”frihed under ansvar” – også i situationer, hvor der indimellem er kaos.

Du vil i de første måneder være tilknyttet kontoret i Thisted, hvor afdelingen i dag er placeret. Herefter vil du kunne arbejde hvor som helst i en af de 5 afdelinger.

Du får således muligheden for at blive en del af et vinderhold, der har fokus på trivsel samt personlig og faglig udvikling. Du får masser af faglige udfordringer og ansvar, der matcher dine kompetencer og ambitioner, ligesom du også får mulighed for at indgå i nogen af branchens stærkeste teams samt mulighed for at arbejde med fremgangsrige og spændende partnere i Danmark. Vi tilbyder en fast månedsløn, som er konkurrencedygtig, og tilpasset de kompetencer og den erfaring, du kommer med. Som ansat i netIP deltager du i vores fælles overskudsdeling, pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning. Herudover får du PC, mobiltelefon og arbejdstøj samt tilbud om faglige og sociale arrangementer

Kan du genkende dig selv i værdierne og i de krav, vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket "373-NiP" til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent fra Sensu A/S, Thomas Bech på +45 22 89 89 76.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Nordjylland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.