Find job

Digital Marketing Manager

FirstAgenda A/S søger en Digital Marketing Manager, der kan skabe værdifuldt indhold på tværs af vores digitale kanaler.
 

Er du en dygtig formidler? Kan du skabe og styrke relationer på de sociale medier? Har du erfaring med produktion og synliggørelse af blogindlæg? Har du lyst til, at være en del af en ung virksomhed i stor vækst? Så er det måske dig, vi leder efter!

Som Digital Marketing Manager vil du være ansvarlig for at udvikle indhold - både tekst, video, billeder og grafik, målrettet vores kunder og samtidig sikre en genkendelig brandposition på tværs af markeder, målgrupper og digitale kanaler.

Virksomheden

Du kommer til at arbejde i en ambitiøs og hurtigt voksende SaaS-virksomhed, hvor vi er stolte af at levere et produkt, der er kendt for sin brugervenlighed og effektivitet.

FirstAgenda A/S udvikler software til effektivisering af møder. Vores mødeløsning First Agenda har mere end 30.000 brugere i Norden, og kundelisten udvides hele tiden. Vores vision er at være verdens foretrukne mødeløsning, og derfor kigger vi nu ud over det nordiske marked mod resten af verden.

Vi tilbyder

Udover 35 fantastiske kolleger, kan du se frem til en spændende og udfordrende arbejdsplads med højt til loftet og masser af plads til udvikling og ansvar. Sammen skaber vi værdi for kunderne, og vores fornemste opgave er at give dem en god oplevelse.

Vi bor i lækre lokaler på Søren Frichs Vej i Aarhus, som vi deler med Ditmer, Joint Action og Günes & Co. Her tilbyder vi en frokostordning i verdensklasse, fast fysioterapeut og sundhedsforsikring. Derudover har vi et stort fokus på det sociale sammenhold gennem arrangementer for hele huset.

Kvalitetsindhold på digitale kanaler

Vores marketingstrategi tager udgangspunkt i inbound marketing. Vi arbejder med marketing automation gennem Hubspot og har i 2016 haft fokus på lead nuturing. Nu er marketing-motoren på plads, og i 2017 skal vi fokusere på lead generering. Som Digital Marketing Manager er du med til at skabe relevant indhold, der trækker potentielle kunder til vores sites.

Du kommer til at kreere en bred vifte af indhold – både i form af artikler, blogindlæg, infographics, video, billeder mv. til vores blog, nyhedsbrev, website og SoMe-kanaler. Du vil desuden blive involveret i arbejde omkring online marketing i form af SMM og PPC.

Dine primære arbejdsopgaver bliver, at:

  • være ansvarlig for vores daglige tilstedeværelse på de sociale medier. Vi fokuserer på LinkedIn, Twitter og Facebook, og her bliver det dit job at generere trafik til vores sites, skabe relevant indhold og interagere med interessenter.
  • idéudvikle og producere vores nyhedsbreve - herunder at skabe indhold og øge antallet af tilmeldte til vores nyhedsbreve.
  • skabe, tilpasse og vedligeholde vores websites.
  • udtænke og eksekvere kampagner på de sociale medier.
  • samarbejde omkring Adwords og SEO.

Din profil

Vi forestiller os, at du er en dygtig kommunikatør, der har flair for den gode tekst. Som person er du er udadvendt, selvstændig, kvalitetsbevidst, nysgerrig og humørfyldt. Alle fem egenskaber er afgørende for at kunne levere indhold af høj kvalitet på vores platforme. Du trives både i rollen, som den der driver projekter fremad og i samarbejdet med andre, hvor input fra kolleger og interessenter skal inddrages.

Dine kvalifikationer:

  • Du elsker at skrive og lege med sproget og kan skrive gode tekster på både dansk og engelsk
  • Du har fået dine første erfaringer i erhvervslivet i en lignende stilling
  • Du har en videregående uddannelse inden for kommunikation eller journalistik
  • Du er struktureret og har et skarpt øje på detaljen

Ansøgning og ansættelse

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med opstart snarest. Send din motiverede ansøgning og dit CV til job@firstagenda.com hurtigst muligt og senest den 15. januar. Skriv Digital Marketing Manager i emnefeltet på din mail.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Marketing Manager Troels Emborg på tlf. 53 55 16 44.

 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Åbyhøj

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.