Find job

Finansiel Stabilitet søger økonom med tiltrædelse snarest

Finansiel Stabilitet søger en faglig stærk økonom, som skal indgå i Finansiel Stabilitets fremadrettede arbejde omkring sikring af beredskab til afvikling eller restrukturering af nødlidende finansielle virksomheder (penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber).

Jobbet

Vores nye kollega skal sammen med de øvrige medarbejdere i Økonomi bidrage til udarbejdelse af afviklingsplaner for danske finansielle virksomheder. I den sammenhæng er det vigtigt med et godt allround kendskab til både finansielle virksomheder samt finansielle markeder, herunder regnskabsmæssige forhold og kapitaldækningsregler. Andre væsentlige opgaver vil omhandle etablering af konkrete løsninger, som sikrer hensigtsmæssig afvikling eller restrukturering af finansielle virksomheder. Udvikling af disse løsninger fordrer interesse for corporate finance og IT. Endvidere vil en del af arbejdsopgaverne være relateret til håndtering af Afviklings- og Garantiformuen, som i dag udgør ca. 10 mia. kr. De konkrete arbejdsopgaver, som stillingen omfatter, er bl.a.:

  • bidrag til udarbejdelse af afviklingsplaner for de større danske finansielle virksomheder
  • udarbejdelse og vedligeholdelse af database med løbende oversigt over finansielle virksomheder
  • udarbejdelse af præsentation og ledelsesinformation til direktion og bestyrelse
  • udvikling og test af praktiske løsninger for udbetaling under Garantiformuen og
  • løbende overvågning og tilpasning af investeringsstrategi

Kvalifikationer

Du har en relevant økonomisk uddannelse som cand. merc., cand. oecon., cand. polit., HD eller tilsvarende samt eventuelt et par års erfaring med arbejde i en økonomifunktion i den finansielle sektor, i et konsulentfirma, offentlighed myndighed eller lignende. Du har kendskab til lovgrundlaget for finansielle virksomheder og har forståelse for finansielle problemstillinger. Du har en god analytisk sans og har evne til at stille skarpt i pressede situationer. Med en selvstændig indgangsvinkel til opgaverne arbejder du resultatorienteret og målrettet. Du har en stor personlig gennemslagskraft, og du kan kommunikere på alle niveauer af organisationen. Du ser perspektiver frem for problemer, og du trives med indflydelse og udfordringer i din hverdag. Endvidere kan du både arbejde selvstændigt og indgå i teams.

Vi tilbyder

Et fagligt udfordrende miljø, hvor der er stor mulighed for at præge jobindholdet. Vi er en organisation i løbende forandring, og vi løser opgaver, som stiller krav til omstillingsparathed og nytænkning. Vores hverdag er spændende og travl. Vi har en ordentlig omgangstone og godt humør og lægger vægt på, at det faglige niveau er højt, og at alle bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelse sker med udgangspunkt i gældende overenskomst med Finansforbundet. Finansiel Stabilitet er ikke lønførende, men kan tilbyde en konkurrencedygtig aflønning.

Der kan forventes nogen rejseaktivitet i forbindelse med deltagelse i internationale arbejdsgrupper mv.

Yderligere oplysninger og ansøgning

Yderligere oplysninger om stillingen og om Finansiel Stabilitet kan fås hos vicedirektør Jens Verner Andersen, tlf. +45 21 14 59 16.

Du kan læse mere om Finansiel Stabilitet på vores hjemmeside: www.finansielstabilitet.dk.

Ansøgning med cv sendes med mail til hr@finansielstabilitet.dk mrk.: økonom senest 16. januar 2017.

Finansiel Stabilitet

Finansiel Stabilitet blev stiftet i 2008 og var oprindelig tiltænkt en midlertidig rolle under den finansielle krise.  Finansiel Stabilitet er i dag en selvstændig offentlig virksomhed. Vores formål er at medvirke til sikring af finansiel stabilitet i Danmark, varetage opgaver og beføjelser i henhold til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og lov om en indskyder- og investorgarantiordning samt varetage opgaver og beføjelser, der i øvrigt er tillagt Finansiel Stabilitet ved lov eller af erhvervsministeren. Virksomheden har ca. 35 ansatte.

 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.