Find job

Udviklingsingeniør til Injection and Hydraulic’s

Brænder du for at arbejde med motorer, og kan du se dig selv i en central rolle i udviklingen af verdens bedste og mest udbredte skibsmotorer til den globale handelsflåde? Så kan du være vores nye medarbejder i afdelingen Injection and Hydraulics. 

Vi er en del af R&D og har ansvaret for udvikling af indsprøjtningssystemer og hydrauliksystemer på vore motorer. Dette område er i hastig udvikling bl.a. pga. ønsker om at kunne anvende mange forskellige brændstoffer i vores motorer.

Udvikling og design af vores motorer foregår i København, hvor vi har hovedkontor og testcenter. Da vores motorer fremstilles på licens i Fjernøsten vil der lejlighedsvis blive behov for at deltage i prototype test hos vores licenstagere.

Som noget nyt har vi valgt at udvikle vores egen LNG-pumpe og fordamper enhed kaldet PVU (Pump Vaporizer Unit), der er en del af et FGSS (Fuel Gas Supply System) til de af vores motorer der anvender LNG som brændstof. Hertil har vi brug for en maskiningeniør der i samarbejde med andre ingeniører skal udvikle dette nye produkt.

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som maskiningeniør (M). Du må gerne have erfaring fra tidligere stillinger, men nyuddannede er også velkomne til at søge. Du har interesse og flair for maskinkonstruktion og beregning. Erfaring med hydraulik, indsprøjtningssystemer og kryogene anlæg  er en fordel men ikke et krav. Det er et krav at du kan konstruere i et 3D CAD-system, vi bruger Siemens NX. Du skal være i stand til at drive opgaverne helt i mål og være indstillet på at arbejdet med dokumentation er en naturlig del af opgaverne.

 Arbejdsopgaver:

  • Design af LNG-pumpe og fordamperenhed
  • Design af gasrørsystemer og rammekonstruktioner
  • Udarbejdelse af dokumentation og specifikation til underleverandører
  • Specificere og deltage i test i vores testcenter i København
  • Dokumentation i forbindelse med design og test
  • Kommunikation med vores licenshavere og vores underleverandører
  • Rejser i begrænset omfang i forbindelse med opfølgning hos underleverandører

Nøgleord for den person vi søger er: struktureret, systematisk og ansvarsfuld. Du skal fungere godt i teams, men samtidig også kunne løse opgaver på egen hånd.

Hos os får du et spændende og udfordrende job i et internationalt miljø med gode muligheder for at præge din egen personlige udvikling. Vi har et uformelt arbejdsmiljø præget af godt humør og udbredt hjælpsomhed. Dine kollegaer har høj faglighed, og er gode til at vidensdele. Du får mulighed for indflydelse og ansvar samt udvikling af dine faglige kompetencer løbende.

Yderligere oplysninger om virksomheden kan findes på www.mandieselturbo.com.

Oplysninger om selve jobbet kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Johannes Flarup, telefon +45 33 85 12 96 eller projektleder Johan Kaltoft +45 3385 1488

Send din ansøgning elektronisk ved at trykke på linket "Søg jobbet her" senest den 15. januar 2017. Vi glæder os til at modtage din ansøgning samt relevante bilag og CV. Vi afholder samtaler i ansøgningsperioden.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København SV

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.