Find job

Vi vækster fortsat – Senior PPM-Konsulent søges

-Dette er drømmejobbet for dig, der ønsker at være en del af den absolutte elite indenfor Microsoft Project & Portfolio Management!

Foran dig har du mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi indenfor Microsoft PPM. Du garanteres et fagligt niveau helt i top, og en alsidig hverdag med 46 meget kompetente kollegaer, som har et godt sammenhold og høj teknisk ekspertise. Vi er en organisation, der gør det godt – og gør det godt sammen! Derfor kan du også regne både med en attraktiv lønpakke og fælles bonusordning. Med en fælles bonusordning ønsker vi at sikre en stærk kultur, hvor alle i virksomheden arbejder mod det samme mål og løfter i flok. Det mener vi er værdiskabende for os og ikke mindst vores kunder.

Vi bor i lækre lokaler … selvom du naturligvis skal regne med, at tilbringe en stor del af din tid hos vores kunder, der er blandt landets største private virksomheder og offentlige institutioner. Vi har travlt, men der er plads til, at vi også laver andre sjove opgaver. F.eks. har vi fornyligt udviklet flere apps, der er integrereret med succes i Microsofts produktportefølje. Drømmer du også om en visionær og innovativ ledelse, der går forrest og er involverende, så vil du sikkert passe godt ind hos os.

Omkring dig vil du have et team af engagerede kollegaer, som alle er specialister inden for deres felt.
Som PPM-Konsulent for Projectum er du ansvarlig for at designe, konfiguere og implementere løsninger til vores kunder. Du er ansvarlig for et eller flere projekter fra start til slut. Sammen med resten af projektteamet arbejder du tæt sammen med kunden og oversætter kundens behov fra idé og analyse til velfungerende løsninger. Du har naturligvis en holdning til, hvordan løsningerne skal designes, implementeres og ikke mindst forbedres. Du supporterer også ved behov det team, der yder efterfølgende support. Fleksibilitet i forhold til arbejdstider forventes, når det i perioder er nødvendigt.

Bag dig har du solid erfaring med at lede og drive PPM-implementeringer i store eller mellemstore virksomheder. Du optræder åbent og med stor professionel gennemslagskraft. Du tør udfordre både din egen og kundens organisation, og er ikke bange for at gå nye veje for at nå målet. Du kommer til at henvende dig til store danske private og offentlige virksomheder. Dialogen skal derfor være teknisk knivskarp og konkret. Typisk har du en relevant teoretisk baggrund fra CBS, DTU, ITU eller lign. Måske har du været ansvarlig for implementeringer af ERP/PPM i en virksomhed og ønsker nu at arbejde med at gøre det for andre. Eller også har du tidligere fungeret som konsulent.

Det vigtigste er, at du både har erfaring med og lyst til at være lead ansvarlig for vores kunders store ERP- og PPM-projekter fra start til slut. Det er et krav, at du tidligere har arbejdet med Microsoft eller lignende teknologier indenfor PPM. Selvfølgelig taler og skriver du godt engelsk.

Interesseret?

Vi samarbejder med Badenoch & Clark omkring denne rekruttering. Er du derfor interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant Anne Vig Thomasen – Badenoch & Clark på Tlf. 25 30 80 71 eller anne.thomasen@badenochandclark.dk

Projectum er i dag Danmarks eneste Microsoft Guld Partner i Project & Portfolio Management. Vi er tildelt titlen ”worldwide Partner of the Year within PPM by Microsoft”. I denne egenskab har vi drevet over 200+ PPM succesfulde implementeringer hos nogle af Danmarks største virksomheder. Vi bor i et nyt og flot kontor i Søborg og har ydermere kontorer i Aarhus og Amsterdam. Vi oplever en forsat stigende efterspørgsel på vores ydelser, både nationalt og internationalt. For mere information søg venligst www.projectum.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.